Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overset af de etiske Retninger, jeg kritiserer. Der ligger en Mis-
forstaaelse til Grund for denne Bemærkning, en Misforstaaelse af,
hvad der var Hovedsagen for mig. Jeg vilde netop ikke ind paa
noget specielt Problem, paa noget af alt det, som skiller de enkelte
Evolutionister fra hinanden; derfor var der ingen Anledning for
mig til at adressere min Kritik til bestemte Personer. Og netop
derfor har jeg heller ikke gjort Problemet om Forholdet mellem
Individ og Samfund til Genstand for nogen Debat, men alene vendt
mig mod den Basis, ud fra hvilken dette Forhold søges forstaaet.
Naturligvis er det Interessen for Problemet selv, som ligger bag
hele min Undersøgelse; men Pointen i den var dog den, at ud fra
den Basis, hvorpaa man hidtil har staaet, lader ingen tilfredsstil-
lende Løsning af Problemet sig give.
Autoritetens Forsoning med Individet — saaledes lyder Over-
skriften til det Kapitel, hvor alle disse Spørgsmaal drøftes. Jeg
tror, denne Forsoning kan kaldes en Kendsgerning, men denne
Kendsgerning kan ikke forklares og retfærdiggøres gennem en blot
Henvisning til, at Samfundsfølelser have vokset sig stærke i Men-
neskeslægten; ti dette er blot Kendsgerningen selv. Den kan kun
forklares og retfærdiggøres, naar Individet maa indrømme at faa
sin egen egoistiske Tilværelse bedre funderet gennem Samfundet
og tillige, at dette kun naas, naar det hos sig selv opelsker Velvilje,
Sympati og Retskaffenhed. Det er kun en saadan Erkendelse, som
til Stadighed kan aabne os den Horisont, der bringer os til at give
os fuldt og frit hen i alle saadanne moralske Følelser, og det er
den Erkendelse, der giver sig Udtryk i, at vi kalde den Lyst, dette
bereder os, ædlere og rigere end enhver anden. Men naar det er
en saadan Indsigt, der skjuler sig i vor Samvittighed1), saa kan
jeg ikke finde andet Ord end »Egoisme’ til at betegne den Basis,
ud fra hvilken Individet forsoner sig med Samfundet.
Men dette Standpunkt, mener Prof. Høffding, lider af en indre
Modsigelse; ti naar jeg selv antager — og hvor kan manandet—,
at der ikke endnu er nogen fuld Interesseharmoni mellem Individet
og Samfundet, saa maa jeg jo — mener Prof. Høffding, selv blive
Genstand for den Kritik, jeg har rettet imod Evolutionsmoralen,
idet jeg jo saa selv maa indrømme, at der nu for Tiden fordres
’) Udførligere har jeg paavist dette i mit Skrift .Etikens teoretiske Grund-
lag*, og i en Afhandling, som vil komme i Januarhæftet af „International
Journal of Ethics* vil dette yderligere blive drøftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
