- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
850

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ogsaa vor kultiverede Ægteskabskandidat arrangerer sig med de
timelige Ting efter Lands Skik og Brug. Han holder Bryllup,
og hans Kvinde er hans Ejendom: hun har i hvert Fald mistet
en væsentlig Del af sin Selvbestemmelsesret, og hun har meget
ondt ved at generhverve den, hvis hun i Tidens Løb skulde faa
Grund til at ønske det. Trods Zuluens brutale Dyriskhed, forstaar
han meget vel at forfærdige og at bruge sine Vaaben, at lave
sine Redskaber, bygge sin Bolig, at passe og udnytte sine Husdyr,
at smykke og beklæde sig efter sit Lands Skik og Behov. Og
trods Modeherrens fuldkomne Staaen-paa-Højde med sin Tids
Highlife, vil man dog lettelig kunne forestille sig ham selv og
hans Forhold endnu langt mere „civiliserede*, end de p. t. ere.
Kampen for Tilværelsen vil overalt fremavle en vis Grad af
Kultur. De vilde Dyr og de fjendtlige Stammer lære „de Vilde*
at forarbejde Vaaben, Klimaet lærer dem at forfærdige Klædnings-
stykker og at bygge Boliger, o. s. v. Og den samme Kamp for
Tilværelsen vil, saafremt et Kultur-Folk fortsat skal kunne be-
staa, drive det fremad i Udvikling, — drive det fremad med sin
mangehalede Knut.

Skulde jeg definere Begrebet „uciviliceret Stamme*, da
vilde jeg betegne en saadan som en Stamme, hvis Udvikling er
hæmmet paa et mere eller mindre primitivt Standpunkt. Jeg
tror ikke at kunne opstille nogen skarpere Definition. Og vi
kunne med Held søge saadanne Stammer i alle Verdensdele.

Gaa vi ud fra, at „Degenerations-Teorien* i den foran
nærmere præciserede Form er holdbar, maa vi vente som
Regel at finde desto kraftigere, sundere og i det hele lykkeligere
Mennesker, jo mindre vi finde af Kultur, specielt af mere forfinet
Kultur. Der maa dog, naar vi skulle drage Slutninger paa dette
Omraade, tages de allerforsigtigste Hensyn: til Raceejendomme-
ligheder, Klimaternes Særegenhed, Religion og sociale Forhold.
Endvidere maa det fremhæves, at det næppe er muligt at drage
definitive Slutninger fra Undersøgelsesresultaterne hos et enkelt
Folk, — det være nu civiliseret dansk eller uciviliseret kalmykkisk, —
til Besvarelsen af hele Degenerations-Spørgsmaalet overhovedet.
Jeg sér i de sammenlignende antropologisk - fysikalske Under-
søgelser den eneste Vej, ad hvilken vi kunne drage Slutninger
for eller imod Læren om Kulturens degenererende Indflydelse paa
Menneskene, en Lære, der navnlig gennem Leo Tolstojs energiske
Fanatisme er ført ud i sine yderste Konsekvenser. Denne Vej er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free