Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kielerprofessoremes forsigtige og allerunderdanigste Opposition.
Det voldsomme i Uve Lomsens Natur har følt sig i Slægt med
Folien; men der vides dog intet om, at han nogensinde har været
saa langt ude i Revolutionslyster som denne. Da han kom hjem
fra Jena, var han „en højst paafaldende Fremtoning. Hans
Arrogance og Dristighed overtraf alt hidtil set, hans Trættekærhed
gjorde ikke sjælden hans Tilstedeværelse til en sand Plage”. Med
Tiden slebes en Smule af hans Væsens Kanter, „men stor Selv-
bevidsthed og Lyst til Ordstrid udmærkede ham fremdeles”.
Saa blev han — 1821 — Embedsmand i det tyske Kancelli
i København.
I KØBENHAVN.
Han maatte passe i det daværende København som en
Hund i et Spil Kegler. Det var det fattige, kongebegejstrede
København, Frederik 6’s spidsborgerlige By, som Orla Lehmann
beskriver saa afskrækkende i sine Erindringer. Politisk Liv fandtes
jo saa at sige slet ikke; der var intet i denne By, som kunde
virke tiltrækkende paa den unge Friser. Han levede uden nogen
som helst Berøring med dansk Aandsliv. Den Art af aandeligt
Liv, som under al Fattigdommen og Smaaheden dog trivedes saa
rigt i disse Aar — Literaturens — laa ham fjæmt. Han havde
sine snævrere Landsmænds skarpe Virkelighedssans, deres brutale
og prosaiske Natur; for ham var Øhlenschlægers Helge og Ingemanns
Valdemar slet ikke til. Havde han været niere poetisk modtagelig,
er det umuligt andet, end at han havde set, at København ikke
alene var de lojale Filistres, men ogsaa de store Digteres By.
Men saaledes som han var, kunde han umulig faa noget Indtryk
af, at der var rige Kræfter i Frembrud i Danmark; intet fandt
han, som knyttede hans Hjemstavn til Danmarks Hovedstad, uden
Kongen og det tyske Kancelli. Allermindst kunde han faa nogen
Forestilling om, at Slesvig stod i et andet Forhold til Danmark,
end Holsten. Han omgikkes ikke andre Mennesker end sine
Kaldsfæller i Regeringskollegieme, og vænnede sig til at se alt
under den røde Bygnings Synsvinkel. Og heroppe var Statens
Tvedeling gennemført med temmelig stor Konsekvens. Fællesskabet
mellem Slesvig og Holsten fandt ikke alene Sted i Kancellisager,
„men ogsaa med Hensyn til de Bestyrelsesgrene, der laa under
de øvrige civile Regeringskollegier, især de, der henhørte til de to
Kammerkollegiers Virkekreds. Det er aldeles urigtigt, hvis man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
