Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Amor triumfans. Drama i 1 Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaden:
Jeg spurgte, om han havde løst Kongebrev? Han fløjtede
og pegede over mod den gamle Præstegaard. Men Præstegaarden
var netop i de Dage brændt — med Arkiv og Kirkebog og det
hele — og den gamle aandssvage Præst var død af Forskrækkelse.
Kort efter døde en gammel Særling her i Byen. Og Jonas sagde:
dér røg den ene Forlover! Og den Dag, Jonas rejste herfra med
Skibet, saa stødte han til mig og sagde: Styrmanden om Bord —
det er min anden Forlover! Lad mig nu se, I behandler Else
Marie vel — til jeg kommer hjem igen! For jeg kommer tyem
— om jeg saa skal komme som Gespenst!
Anden Gæst
(har siddet og stirret paa ham — siger nu, efter et lille Ophold.)
Og nu er Skibet forlængst forlist med Mand og Mus — og
hvad sidder du saa og trævler alt det op for?
Skaden (tager en Slurk.)
Jeg er kun „dansk" Jurist — hi hi! Men jeg kan baade
Latin og andet mere. Jeg er skæv og krum — siger
Fruentimmerne. Naa ja! — alle krumme og indviklede Spørgsmaal
interesserer mig. Jeg maa jo ogsaa ha’ min Morskab.
Anden Gæst.
Du kan din Jura, Skade! Det er der ingen her, som
betvivler.
SKADEN (med Selvfølelse.)
Det var jo heldigt! — Véd du hvad desertio malitiosa er?
Anden Gæst.
Nej, Gud fri mig!
Skaden.
Rejser Mand fra Konen uden hendes Vilje eller lovlig Grund
— saa er det desertio malitiosa — og kan da Konen efter 3 Aars
Forløb opnaa Tilladelse til nyt Giftermaal, naar hun for
Øvrigheden godtgør, at hun med Hensyn til den Mand, hun vil ægte,
har forholdt sig ærlig og vel! Forstaar du?
Anden Gæst
(nikker — uden Forstavelse.)
Skaden.
Sker Rejsen med Samtykke eller lovlig Grund, saa bliver
Tiden 7 Aar — og det er da desertio simplex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>