- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
26

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Amor triumfans. Drama i 1 Akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ivar.

Der stod noget saadant i Brevet — men du faar tilgive

mig______det meste forekom mig forvirret - ja ondt!

Jonas.

Det forekom mig, som om onde Magter havde handlet ilde
med mig. Hvad der havde drevet mig bort fra Else Marie, det
var jo netop Frygten for et Vrængebilled af et Kærlighedsforhold

— som vi begynder, højt til Vejrs______og hvorfra vi synker ned

— ynkeligt, usselt.

IVAR (ryster paa Hovedet.)

Og det vilde du rejse hjem for at sige hende — en ung
livsglad Kvinde? —

Jonas.

Vil du ikke forstaa mig eller kan du ikke forstaa mig?

Ivar.

Jeg vil høre dig tale — og gøre mig Umage for at
forstaa dig.

Jonas.

Véd du egentlig noget om, hvor meget jeg holdt af hende?
Jeg sagde før „grænseløst0 — og du trak paa Skuldrene, du som
altid er i Maadehold og nøje kender Grænserne! Jeg holdt altfor
meget af hende — og gør man det, saa bliver det til en Pine...

Ivar.

For hende!

Jonas.

For begge! — Vi lod os vie ... uden at nogen vidste det.
Jeg gjorde det for hendes Skyld — hvis jeg skulde dø. Men jeg
bad hende bevare det som en Hemmelighed. For jeg ækles ved det
Kammeratskab, man paa Dag og Time kommer i til hele Verden.
Kærlighed mellem Mand og Kvinde skulde være som en Religion

— den, man ikke deler med Nabo og Genbo. Men se det
for-staar saare sjældent en ung Kvinde.

Ivar.

Hun ikke?

Jonas.

Aa jo–––maaske forstod hun det. Og dog ... nej, nej!

Man maa leve ene — jeg siger dig, Ivar! man maa leve ene

— i Længsel og Uro og hemmelig Glæde — som en Tyv om
Natten — en Mand i Mørke, der tænker: nu vil jeg besidde min
Skat — nu!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free