Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 1789, da Frihedsideerne fra den nordamerikanske
Uafhængighedskamp sloge Rod i Frankrig, var Jordbunden for den
nye Sæd intet Sted saa gunstig som i Paris. Da Ludvig XVI
havde samtykket i Stændernes Indkaldelse, og der i den Anledning
var foretaget Valg, gik Vælgerne i Paris ikke fra hverandre. De
dannede Vælgerforeninger i Kredsene, som holdt bestemte, hyppige
Møder for i Samling at følge, hvad der foregik i Versailles, og da
den tredje Stand i Stænderforsamlingen havde erklæret sig for
Nationalforsamling og for suveræn, brød en slig Begejstring ud
i Paris, at hele Frankrigs Øjne uvilkaarligt rettedes nok saa meget
paa Paris, som paa Versailles. Bevægelsen tiltog, da det blev
bekendt, at Kongen ikke vilde falde til Føje, men lukkede Lokalet
for den oprørske Del af Stænderforsamlingen, især da det samme
tildrog sig i Paris, hvor ogsaa Vælgerforeningerne joges fra
Lokale til Lokale, saa de tilsidst maatte forsamles under aaben
Himmel. En skøn Dag brød saa Revolutionen ud derved, at en
Samling Parisere under den unge Camille Desmoulins Ledelse
tilfældig traf sammen med en Afdeling kongelige Tropper, hvorved
det kom til, at sidstnævnte gjorde Brug af deres Vaaben. De
oprørte Parisere styrtede da til Hötel de ville for at forlange Vaaben
og Beskyttelse. Le prévöt des marchands, Flesselles, mente ikke
at kunne nægte dem dette, skøndt han ingenlunde sympatiserede
med Urostifterne. Han indkaldte Milicerne, de ældre vaabenøvede
Borgere, der stode til hans Raadighed, og forøgede dem med
yngre, for hvem han bestilte Lanser, — et Vaaben, som Fodfolket
den Gang endnu brugte. Men da Væbningen var begyndt,
voksede Bevægelsen ham ud af Haanden. Der beslaglagdes Vaaben,
baade Geværer og Kanoner, som fandtes paa Invalidehotellet,
samt en Krudttransport paa Seinen, som var paa Vej til Versailles.
Og saa rettede Bevægelsen sig som af en uvilkaarlig fælles Dritt
mod Bastillen, den oprindelig kommunale Bygning, som var
erhvervet af Regeringen og forvandlet til et Statsfængsel paa
parisisk Grund, og som alene derfor var en Genstand for
Parisernes Had.
Indtagelsen var ikke noget Mirakel. Fortet forsvaredes kun
af en Haandfuld Invalider, der tilmed bleve nødte til at indlade
et lige Tal Belejrede. Et Brev fra Flesselles opfordrede nemlig
Kommandanten dertil, og Kommunens Chef havde en saadan
Anseelse, at ingen betænkte sig paa at følge en Anmodning, der bar
hans Segl. Hvad der vakte den største Forbavselse og Forfærdelse
Tilskueren. J892. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
