Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Sværd, som Borgerne i to Rækker mod hinanden holde op
over hans Hoved.
Denne Kommune, som dannedes i 1789 under Bailly og
Lafayette, kaldes ofte den første, hvorved man selvfølgelig mener
den første politiske Kommune i Revolutionstiden. Franskmændene
sige nemlig, at der indtræder en ny Kommune, naar der kommer
en ny Bestyrelse. De følger med Hensyn til Kommunen den
samme Brug, som med Hensyn til Ministeriet. Man siger jo, der er
kommet et nyt Ministerium, naar andre Personer have overtaget
de øverste Statsembeder. Saaledes har man Baillys Kommune af
1788, Petions Kommune, Kommunen af 1792 og saa videre lige
til Kommunen af 1871.
Kaste vi et Blik paa den første Revolutionskommune, ville
vi finde, at den fremtræder med en stor Selvstændighed i det
ydre. Den har sin egen Hær, Nationalgarden, der organiseredes
af Lafayette i en Styrke af 70000 Mand. Denne Hær er klædt i
Trikolorens Farver, medens de kongelige Tropper, som holdt det
øvrige Frankrig besat, bare hvide Uniformer. Ogsaa Kommunens
Fane og Kokarde er rød-hvid-blaa, medens Frankrigs ellers er
hvid. Kommunens Hær er derhos national, medens Kongens Hær
i Frankrig, ligesom Hærene i det øvrige Europa paa hin Tid, for
en stor Del var dannet af Udlændinge, Schweizere og Tyskere,
som lode sig hverve. Det nationale Forsvar lededes derfor
af Kommunen, og Bestyrelsen af det har indtil de sidste Tider
været regnet for en væsentlig Attribut til den parisiske Kommune.
Den første revolutionære Kommune vokser efter dens Stiftelse
Dag for Dag i Magt og Myndighed. Da Tillidsforholdet mellem
Kongen og Paris hurtigt svandt bort igen, og det blev bekendt,
at Ludvig XVI, der fortrød sin Eftergivenhed, samlede Tropper for
at generhverve sin Suverænitet, lod Kommunen Lafayette hente
ham i Versailles og føre ham til Paris, hvor Tuilerierne, der
længe havde været ubenyttet som Residens, paany indrettedes
til Kongebolig. Nationalforsamlingen flyttede derefter ogsaa til
Paris, hvor der saa var to suveræne Myndigheder tilstede,
Nationalforsamlingen og Kommunen, der stredes om Indflydelse.
Selvfølgelig var Nationalforsamlingen, Frankrigs
Repræsentanter, den overordnede, der raadede over Landet i det hele, men
den bestod af Mænd, der kun vare komne sammen for en Tid,
og kun havde et bestemt Øjemed, det at konstituere det frie
Monarki. Kommunen følte sig som en ældgammel, altid anerkendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
