Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ankom, skyldtes dens Chefs eget Initiativ. Han vilde se, om han
ikke kunde være til Nytte der.
Det er ikke let at sige, hvem der i Længden led mest ved
den spillede Farce, enten Regeringen, der havde været fangen i
7 Timer i det hele, eller de, som ikke havde kunnet fastholde den
tilranede Magt, uagtet den nye provisoriske Regerings Indsættelse
var konstateret i et af de paa Hötel de ville tilstedeværende
Mairer redigeret Dokument, der alt fra Vinduerne var kastet i
mange Eksemplarer ud til den nedenfor forsamlede Folkemængde.
Men foreløbig vandt selvfølgelig Regeringen, fordi den blev
Sejer-hérre. Den tog Sagen paa en for den saare karakteristisk Maade.
Den straffede ingen, gjorde en Indrømmelse til Oppositionen, som
man mener, den lod sig bevæge til, medens den var fangen, men
forlangte paa parlamentarisk Vis et Tillidsvotum af Paris. Byen
maatte den 3dje November stemme ved Urnerne om, hvorvidt
Regeringen skulde forblive ved Magten eller ej. 558000 Vælgere
stemte „Ja“, kun 62000 kastede et „Nej“ i Urnerne. Den
Indrømmelse, som gjordes, bestod i, at Pariserne fik Lov til at vælge
deres Mairer og Undermairer paa samme Tid, som den ved
Plebiscitet valgte Regeringen. Disse Valg foregik derfor ogsaa.
Begivenheden den 31te Oktober havde saaledes for en Tid
styrket Regeringen. Den betragtede sig nu som en valgt Regering
og kunde ogsaa i flere Retninger komme Parisernes Ønsker i
Møde. Preusserne havde paa denne Tid afslaaet den
Vaaben-stilstand, som Thiers havde tilbudt paa Betingelse af, at det blev
tilladt at forsyne Byen med Levnetsmidler. Der kunde saaledes
offentligt bekendtgøres, at Regeringen ikke vilde gaa ind paa den
af Preusserne tilbudte Vaabenstilstand (en Vaabenstilstand uden
Forsyning). Og i Forbindelse dermed rustede Regeringen sig til
krigersk Handling. Den gik nu med stor Offentlighed til at
formere Angrebshære.
Der var imidlertid ingen Alvor, ingen Drift i den militære
Ledelse, og de, som saa’ klart, forudsaa’, hvad der maatte komme.
Vi kende de ynkelige Resultater i de paafølgende Maaneder.
Ducrots Udfald fra den 30te November til 2den December, der
skaffede ham Øgenavnet Trompe-mort, fordi han mod sit
højtidelige Løfte vendte levende tilbage, blev til en Parodi af det,
det skulde have været, og det store Udfald over Buzenwall den
19de Januar, der kostede Trochu hans Stilling som Guvernør, gik
i Stykker paa Grund af slet Ledelse, uagtet det havde givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
