Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. S. Schandorph: Nyaarssang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg vaander mig med Angst og Gru
ved Tanken om en Krig endnu:
Saa faar vort Folk sit Naadestød,
saa dør vort Sprog en langsom Død
og rinder ud i Sandet.
Saa vil Uhlanens Hestehov
med Haanklang runge fra vor Skov
paa Ridtet gennem Landet.
Men lad den Landsbykirke staa
med Trappegavl mod Himlens Blaa;
den staar jo stille, staar jo kønt
saa lys mod Skovens Mørkegrønt.
Og tynges Folk af Sorgen,
saa lad dem søge deres Gud,
naar lyse Vindver tindrer ud
en graahvid Julemorgen.
Men lad os andre være fri,
vi, som ej gaar ad Kirkesti,
men søger tungt ad Gransknings Spor
den Lov, som alle Stjærners Kor
i Verdensdansen leder,
med Øret mod den Røst, som lød
og lyde vil fra Jordens Skød
i alle Evigheder.
Syng I om ham ved højen Mast,
der slog saa Hjelm og Hjærne brast,
syng løs om Juel og Tordenskjold,
som slog os fri for Fjendevold —
Hil vore Hædersdage!
Men lad os følge frit vor Trang
til helst at pege med vor Sang
fremad og ej tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
