Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilstaa andre, fik Tredsernes Traktatsystem en Karakter af
Ensartethed, som øvede en overordentlig heldbringende Virkning. De
enkelte Stater havde ganske vist højst forskellige Toldtarifer, men
deres Behandling af samtlige Traktatmagter var ensartet. Kun
enkelte Lande i Europa — som Danmark og Rusland — stod
udenfor denne Traktatpolitik, men Virkningerne heraf blev mindre
følelige for dem, dels fordi de overfor flere af Traktatmagterne
gennem almindelige Mestbegunstigelsestraktater blev delagtige i
Traktatsystemets Fordele og dels fordi flere af de vigtigste Lande
— navnlig Tyskland og England — gennem almindelige
Tarifreformer udstrakte de ved Traktaterne givne Indrømmelser til alle.
Med den nyeste Traktatpolitik for Øje er der særlig Grund
til at følge Udviklingen i Tyskland. Her gav det af Preussen
ledede Toldforbunds Traktat med Frankrig Stødet til en kraftig
Bevægelse i frihandlersk Retning. Hvor lidet end den Bismarckske
Regering fra Tredsernes Begyndelse ellers sympatiserede med
liberalistiske Grundsætninger: i Handelspolitiken var der ingen
Modsætning mellem den og det preussiske Deputeretkammers Flertal.
Midt i den skrappeste Konfliksstid fik den preussisk-franske
Handelstraktat af 1862, der senere drog hele Toldforeningen med sig.
Deputeretkammerets varmeste Tilslutning, og det var det liberale
Partis herskende Opinion for Frihandel, der væsentlig bidrog til,
at den preussiske Regering kunde føre sin Sag igennem overfor
Toldforbundets øvrige Magter. Rudolf Delbruck var allerede den
Gang Bismarcks højre Haand i handelspolitiske Sager.
Hvorpaa beroede det, at den højkonservative tyske Regering
paa dette vigtige Omraade gik sammen med sine bitreste
Modstandere? Forklaringen maa søges i den naturlige
Interessegruppering, der havde gjort Frihandelsstrømningen stærk i
Tyskland. De politiske Ordførere for Tysklands Enhed maatte naturligt
føle sig dragne henimod den økonomiske Betragtning, der faldt i
Traad med Arbejdet for Toldforbundets Udvidelse, og den
herskende nationaløkonomiske Skole var paavirket af den liberale
engelske Økonomi. Men alt dette vilde endnu have svævet saa
temmelig i Luften, hvis det ikke havde fundet en solid Støtte i
mægtige økonomiske Interessegruppers Krav. Det var Landbruget
og Storhandelen, som førte Frihandelssagen til Sejer i Tyskland.
De nordtyske Handelsbyer og Junkerne fra Pommern og det
preussiske Østen havde her fælles Interesser. De store nord- og
østtyske Landejendomme var væsentlig anlagte paa Komeksport til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
