Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesteuropa og England, og de havde Interesse i at fremme
Omsætningen mellem disse Lande og Tyskland det mest mulige og i
selv at skaffe sig deres Forbrugsartikler og
Produktionsfbrnøden-heder saa billigt som muligt. Især var man forbitret over de høje
Priser paa Jæm og Jærnvarer. Saaledes blev det konservative
Partis Hovedstøtte, Landaristokratiet, den liberale Handelsstands
Allierede i Spørgsmaalet om Frihandel og Beskyttelse.
Protektionismen havde sine Kærnetropper i Vest- og Sydtyskland, navnlig
blandt Jærnværksejeme og Bomuldsspinderne. De var allerede
den Gang vel organiserede, men følte sig for svage til at kunne
standse den overmægtige Frihandelsstrøm. De fleste industrielle
og Haandværksfag havde nemlig ingen politisk Organisation og
var desuden af forskellige Grunde utilbøjelige til at deltage i nogen
vedholdende protektionistisk Agitation.
Saa rullede da Bølgen videre. Toldforbundet fik sit
selvstændige parlamentariske Organ i „Toldparlamentet“, og end større
blev Tysklands økonomiske Bevægelighed, da Toldforbundet 1871
gav Plads for Riget og Toldsagerne blev underkastede Rigsdagens
og Forbundsraadets Afgørelse. 1868 blev samtlige Indrømmelser,
der ved de forudgaaende Traktater, sidst ved Traktaten med
Østerrig af samme Aar, var ydede enkelte Magter, optagne i den
almindelige Toldtarif, og ved Reformerne af 1870 og 1873
udstraktes Frihandelssystemet bestandig videre. Særlig gik det ud
over Jærnindustrien, et karakteristisk Vidnesbyrd om
Landbrugsinteressens ledende Stilling i den hele Udvikling. Landbrugets
Repræsentanter betragtede nemlig bestandig Tolden paa Jæm og
Jærnvarer som særlig tyngende paa dem, idet den vanskeliggjorde
dem Anskaffelsen af de Maskiner, som mere og mere blev
nødvendige for at drive Landbrug i det store. 1873 afskaffede man
helt Tolden paa Raajærn og nedsatte betydeligt Tolden paa alle
Jærnvarer, deriblandt Landbrugsmaskiner; fra 1877 skulde saa efter
Lovens Bestemmelse Tolden paa de fleste af disse Varer helt
bortfalde. Atter her saa man Bismarck, Windthorst og den senere
Agrarprotektionismes første Navne gaa Haand i Haand
medBam-berger og de andre liberale Frihandelsmænd.
Men Toldreformen af 1873 blev Frihandelens sidste vundne
Slag for den Gang, og Protektionisterne fik til en vis Grad Ret,
da de betegnede det som en Pyrrhussejer. Tidspunktet var saa
uheldigt som vel muligt. Ved de tidligere store Toldnedsættelser,
som Jærnindustrien havde maattet taale, havde dens Repræsen-
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
