- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
91

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Vald. Vedel: Dansk Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kredsen, og Ægtemanden bliver paa Vennens Vegne jaloux mod
den ny Mand; han skænder paa sin Kone, fordi hun forsømmer
Husvennen: „Jo, Jermer har Lov at være fordringsfuld overfor
os". — Bogen ender med, at Ægtemanden sidder nogle Aar efter
og fortæller Jermer om hans Eftermand; de leve nu med ham
„ganske som da du kom hos os", „der er egentlig kun den
Forandring i Arrangementet, at vi nu drikker Whisky istedenfor Toddy.
Det er noget Martin har indført, og jeg kan godt lide det, nu jeg
har vænnet mig til det."

Det er elegant gjort, et Udslag af høj æstetisk Dannelse og
Kunst. En klar og pikant Tanke, en spinkel, men ren
Følelsestone, og en Form saa let og gennemsigtig, at man ligesom ikke
mærker den; — det er en Bog, der kruser Sjælens Overflade saa
flygtig og yndefuldt som en letfodet Morgenbrise træder Vandspejlet.
Men overfladisk og konventionel er den. Hvor kender vi dem ikke
udenad? — Københavnerinden med Hovedets forsigtige bly
Sænkning, „der pludselig kunde slaa de store Øjne op med et Blik
fuldt af varm Dristighed", eller den korrekte juridiske Kandidat,
der plejer sin Karrière og mere egner sig for Vennens end for
Ægtemandens Rolle. Og „Moralen"? som, hvis den skulde tages i
Alvor, er opbyggeligt i Slægt med Gervaises i „L’Assommoir", hvor
hun deler sig mellem Coupeau og Lantier, men som vel snarere
er en Art lapset Parade, der skal forarge „les bourgeois", men
hos den finere Portion gælde som Udtryk for det halvt spodske,
halvt overbærende, helt desilluderede og helt menneskelige Syn
paa Livet, som er Modetone.

— Med et Omslagsbillede, hvis Humor er altfor Ernst
Bojesensk, og med Tegninger, der snart er uvittige, snart flotte og
fantastiske — medens Teksten er ingen af Delene —, fremtræder
Gustav Esmann’s „I København" som en Række journalistiske
Strejftog paa Omraadet: National-Langelinje og
Taarbæk-Eremitagen. Skizzerne tegner os en pæn, lille Herre, som ikke har furet
sin Pande under altfor dybsindige Tanker, men des bedre har Tid
til at ordne sin Kravat paa det ulasteligste; som ikke kaldes bort
til nogen anden Stræben eller holdes fast ved noget Hjem, men
des bedre har Raad til at nyde Livets Overflade og se sig om paa
Folk — og som nu gaar om i det København, der siges at more
sig og som er mest „en vue", og i al Stilhed tager det paa Kornet
uden at fortrække en Mine — kun med et haanligt, undertiden
lidt impertinent Smil ved Munden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free