Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Vald. Vedel: Dansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kugler her har hentet den oprindelige Impuls til sin heldige Idé."
Og Stilens Forbeholdenhed slaar heldig over i pudsige Indfald, der
sommetider minder om amerikansk Humor. Under Skildringen af
et københavnsk Badesteds Lyksaligheder skriver han om
„Indehaverne af de træløse Villaer ved grusede Sideveje": „Og skøndt
Ejermændene af saadanne Smaahelveder af Støv, Sol,
Fluespisestuer, Soveblykamre og nabovenligt Klaverspil med en vis
Arrighed kalde deres landlige Tilflugtsteder for Nøjsomhedstak, Sindsro
eller mon plaisir ..." — Mest Esmannsk er dog den haanende
Spot i en Skizze som „Idioten fra Dampskibet" eller det stille Vid
i Skildringen af „det nette unge Menneske", af Kellner Lundberg
eller af Drengene Jens’ og Aksel’s sommerlige Bedrifter.
Men Bogens Pointe er, at denne Snobberiets Humorist selv
er Oversnobben. Ligesom han sætter sin Stolthed i at være
indviet paa alle Punkter, saaledes vil han for ingen Pris støde an,
vil ingenlunde til Livs. Der er noget næsten kynisk i hans
Subtiliseren over, hvornaar og hvor mange man tør køre i en
Landauer, hvilken Art og Grad af Interesse det hører sig til at vise
ved Væddeløbene, og lige saa i hans Beundring for Hjorts og
Michelsens værdige og heldige Forsøg paa at opfylde de
Forpligtelser, unge Mænd af Levemaade paalægger sig selv. Billigelsen er
ingentid helt paatagen, men det oversnobbede, ekstra-chic er just
dette at lade mærke, at man godt véd, hvor latterligt det hele
er, hvor stupide Fornøjelserne, hvor godtkøbs „Noblessen", hvor
forloren Elegancen. Denne Selvironi parerer saa godt mod, hvad en
Snob mest frygter, selv at blive til Latter. Man finder overalt i
Hr. E’s Stil som det ledende Trangen til at være overlegen. Den er
elegantest, naar den fortæller om, hvordan man som nykonfirmeret
vovede sig over paa „Øen", eller naar den haanpisker sin Landsmand,
den arme Pechvogel. Saaledes er Hr. E. i sin Bog stadig
Københavneriets Overmand. For simpelt, for naivt, højere op! Skal
dette være Pariseri? Vore „Viveurer" er jo som Skoledrenge, vor
Demimonde saa borgerlig skikkelig, vor Beaumonde spiser to Retter
Mad, vort hele Hovedstadsliv, som vi kalder Verdensstadsliv, er
saa inderlig provinsagtigt. — Bedre op! Oversnob!––-
— Fra denne Række Forfattere til Einar Christiansen
er Springet større end de fleste kan tage. Jeg er selv forberedt
paa ikke at naa helt over; og dog føler jeg mig paa flere Punkter
mere i Slægt med ham end med hine.
Men der ligger imellem os saa meget, som gør Hr. Chr. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>