Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uden at man kan læse paa Plakaterne: „Musiken af Hr. N. N.“
Hvem forstaar ikke, hvor dét er til Skuespilkunstens Fordærv?
Under en Skuespil-Opførelse skal vi jo leve med i de sceniske
Skikkelsers Stemningsliv; fra Tæppet gaar op, skal vi have hverken
Øje eller Øre eller Hjærte for andet end for deres Sindsbevægelser.
Og saadan en Optagethed vanskeliggøres ikke, om ogsaa en af
Figurerne paa Scenen bryder ud i en Melodi, som Alverden kender.
Ti Publikum hører — og hører dog ikke Melodien. Den
fornemmes blot som en særegen Betoning af Talen, og hvormed alle
er fortrolige. Det er, som hvis man betragtede et Menneskes
Ansigt, og der med et faldt en Solstribe hen over det: Ansigtet
vilde blive mere levende, men man vilde ikke se bort fra det, op
efter Solen. Ganske anderledes derimod ved ny Musik! Den er som
et pludseligt elektrisk Lys kastet hen over det betragtede Ansigt:
enhver drejer Hovedet efter Lyskilden. I Reglen giver den
tilkomponerede Musik saa endda Figurernes Tale en falsk Betoning; men den
er ialfald aldrig en tilvant Betoning. Og derfor bryder den
uund-gaaeligt Illusionen. Naar saa dét sker f. Eks. omtrent hvert Kvarter,
har jo allerede „Musiken8 hjulpet godt til at reducere Skuespillets
Virkning til at være „blot til Lyst“, blot en „Underholdning8 ...
Men for Resten arbejder naturligvis i det lyriske Drama mange
andre „Ingredienser8 i samme Retning: opsigtsvækkende scenisk
Udstyr, Optog, Ballet, situations-stridige Tableauer, alt det,
Tyskerne sammenfatter i Haans-Ordet „Meiningerei8.
Og dersom saa endda de lyriske Dramer med deres hele
Apparat blot forspildte en ret Skuespil-Opførelses Virkning for deres
eget Vedkommende! Men det værste er, at de steder andre, bedre
Stykker i ganske den samme Kasus. De forvirrer nemlig
Skuespillernes Kunstbegreber eller Skuespillernes kunstneriske Praksis ...
Alle vil indrømme, at dersom et saakaldet lyrisk Drama skulde slaa
paa egne Ben paa Scenen — ikke understøttet af Musik, Ballet,
Udstyr osv., — saa vilde det falde øjeblikkelig. Af hvad for en
Svaghed lider det da? Ja slaa op i Teksten ved næsten hver eneste
afgørende Situation, og Svaret vil straks ligge én paa Tungen.
Her faar f. Eks. lo forpinte Elskende endelig Lejlighed til at være
ene, i et skæbnesvangert Øjeblik; deres mægtige, grumme Tyran
er gaaet ind efter Vaaben. Elskeren sprænger med et Ryk sin
Lænke og styrter hen til hende: „Du maa herfra — der er ej Tid
at spilde!8 Og saa — snakker de To otte trykte Sider til Ende
(et Par Timers Passiaren i det virkelige Liv!); og Elskeren lægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
