Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
agtig adræt og flot, han fik den til at minde om den Art yngre
Søfolk, om hvem de ældre siger med velvilligt smilende
Hovedrysten: „aah, det er en rigtig Comedianter!“ Derved fik Skikkelsen
komisk Relief, og derved forberedtes heldigt det eneste Optrin,
hvor Teater-Forskruetheden virkelig kommer frem. Det er under
en stor, parodierende Opera-Duet. Hr. Poulsen efterlignede her,
ganske diskret, visse Operisters tragiske Fortvivlen; og ved en
meget ægte, grædefærdigt-arrig Stemmeklang fik han den til at
synes nok saa naturlig hos Manden. — Derimod ulejligede
Broderparten af de øvrige Rollehavende sig ikke med at spille Komedie.
Hr. Poulsens Partnerske f. Eks., Fru Oda Nielsen, var — i Dragt,
Holdning, Tale — „Kælderpige” (o: Opvartningspige) nøjagtigt i
den Forstand, hvori en ung Grossererdatter er fransk Bondepige
paa et Karneval. Kun havde Fru Nielsen, skøndt hun altsaa
agerede Rollen som „Dame“, anlagt sig en enkelt, kejtet-rund
Armbevægelse (til Repliken „Aa jeg be’er mangfoldig!*), der i det
Højeste vilde have passet for en uafhjælpelig-kluntet
Spækhøker-kærling. Og hvor Fruen skulde kopiere Buttelererens operamæssige
Rasen, gjorde hun nogle Dikkedarer ud i Luften, som hverken
lignede simple eller dannede, hverken affekterte eller naturlige
Menneskers Maade at føre sig paa. Som Kunstpræstation den
skæreste Dilettantisme! men ellers — saamænd meget fiks og
net at se paa!
Den eneste nye danske Komedie, der blev spillet, bød ingen
gode Skuespiller-Opgaver. „I veldædigt Øjemed* (Folketeatret)
tog sig nærmest ud som — og var nok for den Sags Skyld ogsaa —
et første Udkast til Forfatterindens „Et Sølvbryllup*.
Kompositionen var ganske ens, blot her noget mindre behændig; og den
egentlige Hovedfigur eller Drivfjeder i Handlingen var ganske den
samme, blot her noget mindre morsom. I „et Sølvbryllup*
kaldtes Figuren Syjomfru og blev fremstillet af Fru Mantzius med
sikker og sympatetisk Komik; her spilledes den af Fru Rosenbaum,
i en fattig Kones Skikkelse. Fru Rosenbaum minder én om visse
Skytter, der ofte er lige ved at ramme i Centrum, og som dog
aldrig skyder Pletskud. Hun ligesom smager paa Ordene, før
hun slipper dem fra sig; Umiddelbarheden, Friskheden, Naiveteten
gaar af dem; der er et let Skær af „det lavede* over alle hendes
Figurer . . . Stykkets anden Karakter (?)-Rolle, en hjærtekold og
fornemt-gal Streber, gaves af Hr. Orlamundt som en temmelig
forfjamsket Viveur. Hr. O. raader (hvad man husker fra hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
