Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Karl Larsen: Stoddere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIGVIS —!
De fandt ham liggende paa en Bænk
en Nat, det var meget koldt. Og tænk,
li’som saa Kulden skal til at ha’ ham,
kommer en Herre og ta’er sig a’ ham.
Nu gi’er han den flot som Gentleman’
paa Hospitalet. Jeg saae hvordan:
han ligger paa Fjere og sover, og bare
han slaar Øjnene op, staar der Fødevare’.
Jeg spurgte naturligt, hvordan det gik;
men han svarede ikke. Ja vel, den Strik —
naar man véd saa godt, hvad der følger efter,
saa skal det nok knibe med at komme til Kræfter.
PAA LANGEBRO.
Jeg gaar i Kulde over Langebro . . .
Det maatte være stolt med Vinterfrakke;
jeg kendte en Gang En, som havde to! — —
Paa Vandet ser jeg Lygteskæret flakke
ud efter i en sagte, gylden Svømmen . . .
De si’er, der driver ofte Lig med Strømmen I
Betjænten ser mig an — en Gang igen:
„Der er dog ikke no’et her at hugge;
jeg gaar blot Aftentur, min gamle Ven,
paa Langebro og hører Vandet sukke;
jeg véd godt: Livets Kalk — vi skal jo tømm’en . . .
Mon der i Aften driver Lig med Strømmen?!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
