Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Arnold Böcklin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse enkeltvis rene, glansfulde og gennemsigtige Farver raader
han naturligvis frit, og det er lige saa meget disse
Sammenstillinger, som selve Materialets ejendommelige Karakter, der
særpræger Böcklins Kolorit. Han anvender Farverne saa ublandede
som mulig, og han sætter dem i denne Tilstand dristig Side om
Side. De sagte og blide, de bløde og smæltende, de svindende
og døende Toner, der nutildags er bievne kræsne Øjnes højeste
Lyst, forekommer ikke i hans Kunst. For Lufttoner og den
atmosfæriske Perspektiv interesserer han sig saa godt som ikke.
Han chargerer Tingenes Lokalfarve i Kraft og Fylde, og det kan
hænde, at Tingene i Baggrunden af hans Billeder træder frem med
Forgrundstingenes Styrke. For det moderne „symfoniske” i Farven
nærer han en aabenbar Foragt; han indfører Regnbuens Farver
fuldtallige i et og samme Billed. Erindrer man nu tilmed, at han
med Forkærlighed vælger de Motiver, der giver Lejlighed til en
ødsel Udfoldelse af Farvepragt, at han gæme maler Enge
over-saaede med alskens Blomster, at han hyppig maler Træer luende
i Løvfald, at han ogsaa maler Skoven prangende i Løvspring, at
han elsker Golfen og de blaa italienske Indsøer, at blomstrende
Frugttræer, at blegrøde Mandeltræer, at dybtrøde Rhododendron,
at mørkegrønne Myrter og Cypresser hører til hans kæreste Æmner,
vil man forstaa, at alle disse Farver, indsamlede med denne
Kunstners farvelystne Blik, sat paa Renter ofte Aar igennem i
hans farvegridske Fantasi, kan forvandle sig i denne til den
blændende Kapital af Farverigdom, der lyser og straaler fra et
Böcklinsk Billed.
Han har ikke alle Dage været denne umættelige Kolorist.
Han, der er endt med at være en af alle Tiders aller vildeste
Farvefantaster, begyndte som en lidet mærkelig og lidet fremragende
Kolorist. Saa længe han endnu, paa Tusender andres Vis, malede
med de gængse Oljefarver, saa længe bemærkede man hos ham en
jævn, og kun i hin Tids Tyskland ualmindelig Stræben efter at
gøre Farven levende og naturtro, — en Stræben, der iøvrig passede
daarlig nok til hans Billeders overnaturlige Indhold. I „Hyrden,
der flygter for den leende Pan* (1858) er saaledes Landskabet i
malerisk Henseende for objektivt naturalistisk i Forhold til Billedets
fanlastiske Æmne. Ganske nøgternt har Bøcklin f. Eks. beflittet
sig paa at skildre, hvorledes Solen kan spille mellem et Figentræs
Blade og gøre Skyggerne fra disse lette og luftige, og han har
med slige Smaaiagttagelser berøvet Landskabet adskilligt af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
