Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Arnold Böcklin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de senere. Han kan jævnlig tegne daarligt; han kan være saarende
disharmonisk i sin Farve; han har ødelagt dejlige Kompositioner
med unødige koloristiske Forsøg. Og urolig, travl og nervøs, som
han er, har han mange Gange forladt sine Arbejder, forinden de
endnu var færdige.
Sikker paa hans Talent kan man saaledes aldrig være.
Hos Böcklin afhænger alt af Luner og Disposition. I Forsalen
til Basels Museum har han malet nogle mytologiske Fresker, af
hvilke sikkert mange har sluttet, at al fresco kan han ikke male.
Men har man det Held at faa Adgang til Hr. Sarasins Havehus
i samme By, faar man unægtelig andre Tanker, ti bedre Fresker
end de Landskaber med bibelsk Staffage, som Böcklin her har
malet, er næppe frembragt i dette Aarhundred.
Og sikker paa hans Væsen kan man heller aldrig være.
Han kan være patetisk, men fra Patos til Ironi er for ham kun
et Skridt, og denne hurtige Svingning i hans Stemning spores
uophørlig i hans Kunst. Han kan være tragisk højtidelig,
dityrambisk deklamerende, men inden Sol gaar ned, kan han have
aflagt Koturnen og iført sig Komikens lattermilde Maske. Og
trods sin høje Alder røber han til Stadighed nye Sider af sit
Væsen. I den „ Suzanne i Badet“ — fremstillet som en fedladen
jødisk Banquierfrue —, der var at se paa den sidste internationale
Udstilling i Berlin, aabenbarede han eksempelvis ukendte Ævner
for den rene og skære Travesti.
Men hvor paradoksal han end kan synes, hvor fuld af
Modsætninger han end er, hvor vanskeligt det end kan være at
skille ud det typiske i det Kaos af mesterlige og mindre
fuldkomne og ganske mislykkede og indbyrdes forskellige Billeder,
han har malet, saa er hans Begavelse dog langtfra uden Centrum.
Tænker man paa hans bedste og ejendommeligste Arbejder,
bliver det klart, at Karaktermærket i hans Begavelse er dens
forunderlige Forening af en traditionelt hedensk Naturopfattelse
og en moderne Udtryksform for samme. Delvis hans Figurstil,
helt og holdent hans Landskabsstil og Kolorit er moderne. Men
rigtignok ikke i nogen vedtagen Betydning af Ordet. Han har aldrig
indrulleret sig under nogen af Nutidens mangfoldige Faner; man
maa gaa til hans Subjektivitet og ikke til noget Parti, vil man
vide gyldig Besked om hans Ejendommelighed. Derfor vil moderne
i denne Sammenhæng sige ny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
