Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Hospitalsforstander Fr. Stuckenberg: Transportationen til Siberien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten ufarbare Strækninger, i Kulde og Sne eller i et Overmaal
af Varme, ofte med en i Forhold til Vejret meget for let eller
meget for tung Beklædning, dertil belagt med Jærn og uden at den
trætte kunde faa Lov at hvile sig. Transporten skulde frem ad den
lange, lange Vej, som det kunde tage 1 til 2 Aar for den enkelte
Fange at tilbagelægge. Føden skulde i de fleste Tilfælde tiltigges
i Byerne og hos dem, der boede langs Vejen. Naar man nu
regner Antallet af dem, der dø under Transporten, til 6 pCt.,
hvor mange maa da ikke tidligere have sat Livet til under en
Transport, der selv for kraftige Folk maa have kunnet være
særdeles anstrængende.
Nu benyttes Jæmbaner og sejlbare Floder og ellers Vogne
til at befordre de forviste. Langs ad Volgaen føres de, der skulle
til Sakhaline og Amurlandet, paa særegne Dampskibe til Odessa
og derfra paa de samme Skibe videre gennem Suezkanalen til
Bestemmelsesstedet. Hvad der gør Rejsen ad den Vej mindre
udholdelig, er utvivlsomt den lange Tids Sammenstuvning i et mindre
Rum om Bord. Paa den anden Side fejler det ikke, at den er
langt at foretrække for Fortidens til Fods.
Den Gang sendtes Transporter af Sted til alle Tider af
Aaret, nu foregaa de kun om Sommeren. Transportanterne samles
op i de store Transportfængsler, som findes flere Steder paa Vejen.
Saaledes haves i Moskwa et, som er bestemt til 2000
Transportanter. Dette rummede i 1890 3 til 4000 med 1 à 200 Personer
i hvert Lokale, og alle vare de uden Beskæftigelse, skøndt de kunde
have Ophold der i det længste fra September til Maj. Alle
Mændene havde Lænker paa, selv de der laa paa Sygehuset og vare
Døden nær. Af Øjenvidner skildredes Indtrykket som uhyggeligt.
I dette sidste samstemmer Kennan, naar han skildrer
Etappefængslerne langs Landevejen, hvor de forviste paa Vejen til
Straffestedet overnatte, hvis de ikke maa opholde sig længere der, fordi
Skibene, hvorpaa de befordres ad Floderne, ikke kunne rumme det
hele Antal. Disse Fængsler ere altid overfyldte, Vægge og Gulv
fulde af Smuds: Brikser og Urinbeholdere er hele Inventaret,
Tæpper og Hovedpuder tillige med en Straasæk findes kun i
Sygeafdelingerne. Luften er fordærvet, Lyset kun ringe. Arbejde finder
saa godt som ikke Sted. Kønnene ere adskilte. Etappefængslerne
ere nemlig for Størstedelen gamle Fængsler, byggede for 30 til
50 Aar siden, da Transporten omfattede Hold paa 150 mod 400
nu. De nyere byggede danne Undtagelser fra det anførte, baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
