Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrive og lære fra sig, vandre ud til Holland. Der var en Tid,
hvor Universitetet i Leyden havde sytten flamske Professorer.
Med Vemod sige nutildags de ivrige og utilfredse
Flam-lændere: Vi er desværre Efterkommere af dem, der for 300 Aar
siden bleve her tilbage, vare for svage eller for frygtsomme eller for
uvidende eller for slappe til at forlade Landet. Det er da ikke
underligt, at en Befolkning, der i Aarhundreder har lidt under
Fremmedherredømmets Tryk, endnu i mangt og meget bærer
Ufrihedens Spor. Snarere kunde det undre, at en stor By, der
som Antwerpen er ganske flamsk, ligefuldt stemmer antiklerikalt.
„Det nye Garthago" har en af Antwerpens Sønner kaldt
Byen. Det er ikke sagt for at smigre den, men snarere i Vrede
og Trods. Dog er der noget sandt i Georges Eekhouds
Benævnelse. Byen, der en Gang var lige berømt for sin Handel og sin
Kunst, lever i vore Dage den store Handels- og Industristads
stærkt pulserende Liv. Dens Havn er en Verdenshavn, dens
Handel Verdenshandel. Før London kom op som Handelsby, var
Antwerpen allerede stor. Efter de tyske Havnes Spærring under
Krigen 1870—71 er den blomstret mægtigt op paany. Det er
som et Symbol, at Børsen her ligner et umaadeligt, udspændt
Jærntelt, i hvilket man gaar ind fra alle fire Verdenshjørner.
Der er noget ved Havnen her og ved denne Flod, Skelden,
med Spaniernes gamle Fæstning ved sin Bred, som imponerer
ogsaa den, der har set Themsen. Man maa foretage en Køretur
helt rundt om alle Skeldens Bækkener med deres Jærnskure og
Magasiner, indrettede til Skibenes Losning og Ladning, for at kunne
danne sig en Forestilling om de Masser af Varer, der indføres hertil
og udføres herfra. Man maa have set ud over disse Skove af Master.
Mastetræ ved Mastetræ, saa langt Blikket rækker; man maa med
Øjet have maalt disse Bjærge af Petroleumstønder, disse Lagre af
Farvetræ og have iagttaget den stadigt lige friske Deltagelse,
hvormed Befolkningen følger enhver stor Sejlers Udfart af Havnen,
for at have det sanselige Billede af, hvad Antwerpen som
Handelsstad er, en Verden af Handelsvælde, raa, pengekær, svulmende stærk.
Antwerpen er Belgiens internationale Havnestad. Hver
Sjover ved Havnen her kan tale flere Sprog. Den Befolkning, der
bestandig og direkte har med de fremmede Skibe at gøre, forstaar
lige godt Spaniere og Englændere, Svenske, Norske og Danske,
Tyskere og Franskmænd, som lægge an her ved Skeldens Bredder.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
