Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den flamske Bevægelse har sine Overbeviste, sine Troende,
sine Begejstrede og sine Fanatikere. Den er saa naturlig og berettiget,
at den maa have en Fremtid for sig, men dens Nutid er ikke
glimrende; for Øjeblikket er den nærmest i Stilstand.
For denne Bevægelses Bærere staar Revolutionen 1830, der
skabte Belgien, som en Dumhed og en Ulykke. Det var en
Revolution, som ganske vist var fremkaldt ved en Række ukloge og
udfordrende Handlinger fra den nederlandske Regeringsside, men
til hvis Iværksættelse franske Ophidselser og engelske Penge var
yderst virksomme. I høj Grad medvirkende til at fremkalde den
var den katolske Gejstligheds Had til det antiklerikale Holland og
fremmede Stormagters Uvilje mod i Nederlandene at inaatte se en
nogenlunde stor og samlet Magt. I sit Væsen var det en rent
teologisk Revolution mod Frisindet, ganske som den, Belgien i
forrige Aarhundrede havde gjort mod Kejser Joseph II, da han
forsøgte Reformer. Den udførtes under gejstlig Ledelse og det
blev franske Interesser og engelsk Skinsyge paa Nederlandene, som
høstede Frugterne af den.
At alle Venner af de flamske Bestræbelser dybt beklage
denne Revolution, er da let at begribe; disse Mænd se endnu den
Dag idag med Vemod, at man i Holland fra hin Tid af bevarer
et vist Nag til Belgien og end ikke betragter de flamsk talende og
skrivende som Brødre og Jævnbyrdige. Men mere betegnende er
det, at det selv blandt frisindede Walloner er Tonen at bedømme
den Revolution, hvilken Belgien skylder sin Uafhængighed, som et
taabeligt og skadeligt Foretagende. Den skaffede Belgierne
Bra-banconne’n til Nationalsang, denne flove Vise paa en flov Melodi,
lavet af en Skuespiller ved det franske Teater i Bruxelles, en
Sang, som ingen Flamingant nogensinde tager i sin Mund. Nej,
komme Flaminganterne i Humør, saa synge de enten den (iøvrigt
aldeles lige saa slette) nederlandske Nationalsang fra 1814 „Wien
Neerlandsch bioed door de aadren vloeit* eller Gueuzernes gamle
Stridssang fra 1570 „Helpt nu u zelf“ eller den naive transvaalske
Folkesang fra 1880:
Di vierkleur van ons dierbaar land.
Di waai weer o’er Transvaal.
skreven i en Art rørende hollandsk Negersprog uden Bøjningsformer.
Hvad disse Mænd vil, det er da simpelthen at holde deres
Sprog i Hævd, bringe det til Ære, vedligeholde eller skabe
Forbindelser med deres Sprogfæller i Holland; ti Forskellen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
