Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
Fra Oudenaarde til Bruxelles! fra den stille By, hvor der
vokser Græs paa Gaderne, og hvor Karl V som Yngling levede i
idyllisk Ro i et lille Hus ved Kanalen med den smukke Johanna
van der Gheenst, der fødte ham Margarethe af Parma — i faa
Timer til Bruxelles, et Paris i det mindre, helt fuldt af Lys og
Larm. Her hører man intet andet Sprog end Fransk.
Ogsaa denne By er endnu for store Partiers Vedkommende
gammel; dejlig i sin nederlandske Stil. Gammel er Raadhuspladsen
med de middelalderlige Gildehuse, der endnu den Dag i Dag lyse
med deres opforgyldte Gavlfa^ader; men selve Livet her er
yderligt modernt, og hvad Aandslivet angaar, er man saa fremskreden,
at man i sine Sympatier for den nyeste Kunst og den yngste
Poesi gærne er et Hestehoved forud for Paris.
Forfatternavnene ere her endnu mest flamske (Eekhoud,
Ver-hacren, Maeterlinck), men Skribenterne, selv de flamskfødte, kunne
kun skrive Fransk, have efter deres eget Sigende kun lært en
Smule Flamsk som Børn for at kunne tale med Tyendet.
Her hersker der fransk Kultur, dog med et mere
kosmopolitisk Sving end i Frankrig, og det ligeligt i den Kreds, der
samler sig om den gamle Charles Potvin, Udgiver af Rerne beige,
den ældre Slægts Organ, og i den, der samler sig om Udgiverne
af de to Tidsskrifter La société nouvelle og La jeune Belgique.
Et Kvarter efter min Ankomst til Bruxelles blev jeg hentet
af Professor Paul Fredericq fra Gent, der kørte mig til det belgiske
Akademi, hvor der netop var Møde, og hvor jeg lige straks gjorde
en Række lærerige Bekendtskaber. Akademiet er indrettet efter
det franskes Mønster, der er Videnskabsmænd, Poeter, Journalister.
Jeg saa der blandt andre van der Kindere, i hvis Oversættelse
Ibsens „Dukkehjem" er opført i Bruxelles og som er en af de
mange Nederlændere, der kende nordiske Sprog og Literaturer.
Charles Potvin, der efter Conscience har faaet Sinecuren
som Direktør for Musée Wiertz, bortførte min Ledsager og mig
fra Akademiet til sit Hjem ved Musæet. Egentlig Beundring for
Wiertz’s Kunst kan jeg ikke nære; den besynderlige Kunstner er
en Art Bastard af Rubens’ og Delaeroix med megen germansk
Idealisme i sine Aarer. Altfor meget Tankemaleri og altfor
mange Effekter. Alligevel vækker Wiertz ved sin begejstrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
