Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu er paa Mængdens Lov der ingen Ende:
min Styrke, Ridekunst med Fynd og Klem
biir rost, mens en og anden er saa slem
i Sejren kun et Lykketræf at kende.
Nogle, fordi mit Blod er tofold blandet
fra dem, som Hæder vandt paa Kampens Scene,
tror, at Naturen vaabensnild mig danned.
De fejle saare! Grunden er alene:
Stella saa til, og ud fra hende stod
en Glans, der gjorde Dysten skøn og god.
IV.
Hold op med disse Raad.
Hold op med disse Raad, hold op, du kære!
O, lad min Lidenskab til Ende løbe!
Lad Skæbnen sine fjendske Kugler støbe;
lad kloge Folk mit Rygte sønderskære;
Lad hvert af mine Skridt forgæves være;
lad Sorgens Mulm sig om mit Aasyn svøbe;
lad mig med Verdens Haan min Lykke købe;
men giv mig Lov min Elskov dybt at nære!
Jeg ej misunder Arisloteles,
og Cæsars stolte Ry mig ikke maner;
med mine egne Kaar er jeg tilfreds;
Jeg ønsker ej at gaa ad andre Baner
end dem, som kan dit grumme Hjærte vinde:
i dig mit Vid, min Kraft er sluttet inde. V.
V.
Til Landevejen.
Du Landevej, der vakte tit min Sang, —
se, da min Muses Ord, som man har sagt,
gaar oftere med Hestetramp i Takt
end Stue-Instrumenters kælne Klang, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
