Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
Den elskedes Fraværelse.
Som Duen sidder paa sin nøgne Kvist
og længes, fyldt af Savn, imod sin Mage
og kurrer sorrigfuld og ønsker trist,
at han igen maa snart til hende drage:
Saaledes er nu ensom jeg tilbage,
mens Elskovssavn og Længsler tungt mig kue;
og hid og did jeg vandrer alle Dage
og kappes i min Sorg med liden Due.
Der er ej Skønhed under Himlens Bue,
som trøster mig, undtagen hun alene,
hvis fagre Skikkelse er god at skue
og fylder Sjælens Dyb med Glæder rene.
Mørk er min Dag, mens hendes Lys jeg savner,
og dødt mit Liv, til jeg min elskte favner.
SAMUEL DANIEL.
(1562—1619.)
1.
Tidens Magt.
En Gang vel Aarene min Uret hævner,
naar hendes gyldne Lokker Sølvglans faar,
og hendes Sraaleblik, hvis Flamme gaar
med Glød til Sjælen, mister sine Ævner.
Den Skønhed, som min Sang bestandig nævner,
hvis Straaler med Beundring Verden slaar,
skal hugges ned af Tiden, barsk og haard,
der intet Liv i Skønheds-Blomsten levner.
Hvis da hun nødig ser i Spejlets Giar,
som viser hendes visne Vinter-Dragt,
saa gaa, mit Vers, sig hende, hvad hun var;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
