Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog, hildet elskovsramt i Vanvids Fælder,
mens Kvalens Afsind mørkner alle Ævner,
jeg hendes Haar og hendes Øjne skælder,
snart Tyv og snart en Gud jeg hende nævner;
Nu synes hun mig Ven, saa atter Fjende,
snart jeg forbander, snart velsigner hende.
III.
Du dorske Hjæme.
Du dorske Hjærne, som mit Vers ej skatter,
men siger, at det aldrig Liv har rummet,
jeg undres ej, du slet min Glæde fatter,
som aldrig har min Elskovs Glød förnummet.
Men du, hvis Pen har som en Pakhest trællet,
hvis Føde Galde blev i Bugens Tarme,
hvis Sorg har gjort din Krop forpint og ældet,
hvis Sanser hungret har som Fængslets arme;
Du, som har været led ved Liv og Død,
i samme Nu lyksalig og bedrøvet,
som har fordømt den Stund, da du blev fød’,
og som har alle Skærsilds Pinsler prøvet;
Du, som i Elskovs Flamme lutret blev
paa denne Vis, — læs du de Vers, jeg skrev.
IV.
Kærligheds Farvel
Giv mig et Kys, og lad os skilles ad, —
der hjælper intet mer, det er forbi;
og jeg er glad, af Hjærtet er jeg glad,
at jeg saa helt og ganske kan mig fri.
Ræk mig din Haand, lad vore Løfter endes;
og mødes vi en Gang i Fremtids Dage,
saa lad det ej af vore Aasyn kendes,
at der er Spor af Kærlighed tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
