Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog nu, da den skal dø, vor Kærlighed,
da stum og mat sit sidste Suk den sukker,
mens Troskab ved dens Leje knæler ned,
og Uskyld tavs dens brustne Øjne lukker, —
Selv nu, da ingen mere Haab vil give,
du kunde vække den fra Død til Live.
SIR WILLIAM ALEXANDER, JARL AF STIRLING.
(1567(?)—1640.)
Til Aurora.
O, vidste du, hvor bittert du forspilder
din egen Fred og fylder mig med Smærte,
du vilde smelte Isen om dit Hjærte
og lade Varme vælde fra dets Kilder.
Hvis ej din Stolthed var vor Lykkes Skranke,
et Ømheds-Under skulde times dig!
Ti hvis du én Gang strømmed hen i mig,
jeg sænked i dit Bryst min Hu og Tanke;
Min Sjæl da fra dit Aasyn skulde straale;
og kom der Sorger, skulde ej du klage;
jeg vilde være med dit Kors at tage, —
hvad end du led, jeg vilde min Del taale.
Naar saadan vi vor Kummer sammen bandt,
tro mig, ved denne Ening bort den svandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
