Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Vald. Vedel: Norsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa denne Længsel ud fra den dystre Troldverden, ud
mod „Livets Sommerriger* kende vi igen i megen nynorsk
Digtning. Disse Lies Æventyr anslaa overhovedet alle i os Ideer og
Følelser, som rækker vidt ud over deres Ramme. De er — som
Æventyr skal være — ikke nøjagtige Symboler, der kan oversættes
i borgerlige, moralske Historier, men Drømmesyner, hvori Dagens
Liv og Interesser spejle sig i sælsomt forklarede Billeder. —
Der er intet af Drøm derimod i Garborgs „Trætte Mænd“.
Det er Livet selv, saa uforarbejdet og „raat“ skaaret ud af
Virkeligheden, at det egentlig kun halvt hører ind under Kunstens
Omraade. Garborg — som har adskilligt tilfælles med Strindberg —
kan undertiden være ved at kaste det Slør til Side, som altid bliver
liggende mellem Virkeligheden og den, der helt og blot er Digter, —
saa meget interesserer selve Livet ham direkte. Han er først og
fremmest den sagligt interesserede Mand, hvem Livets Skæbner
og Tidens Spørgsmaal ligge alvorlig paa Sinde. Og „Trætte
Hænd* ses bedst som en Samling Refleksioner og Stemningsudbrud
over Livet og Tiden, en Række Sjælsanalyser af sig selv og
andre; — Fiktionselementet er blot et tyndt Drapperi, som
bagefter er kastet over. Det er en Bog af samme Art som
„Forførerens Dagbog* eller som Nietzsches Indlæg, — kunstnerisk farvet
ved de stærke Stemnings- og Fantasielementer, hele Tænkearten bær i
sig, men bevidst tagende Sigte ikke paa Fiktion, men paa selve Livet.
— En „Storm-og Trængsel“sbog, saadan som kun det unge
Norge kan levere den. Trætte Mænd — dette? Tro det ikke!
vi véd bedre her i Danmark, hvordan det ser ud inde i trætte
Mænd og hvordan de skriver. Men den Vilje til Livet, Vilje til
Lykken, som her aander, — en saa intensiv Maade, som her
Livet tages paa, denne Fortvivlen i sin Vanlod, denne Fortærelse
i Savnet — det er ikke Dekadencens Mærker, — ikke mer end
naar en 19aarig skriver Lyrik om sin Livsmathed og Dødstræthed.
Der er en Ungdom i denne Bog, der kalder sig „trætte Mænd*,
som de fleste unge maa misunde den.
Bogen indeholder en halvgammel Ungkarls
Dagbogsoptegnelser: de kredse fra først af om en Kvinde, som han elsker, men
ikke ret tror paa, ikke tør vove de afgørende Skridt overfor og
tilSlut lader glide fra sig; og i Savnet af Hjem og Kærlighed og
i sin voksende Ensomhedsfølelse glider hans trætte Sjæl
efter-haanden over i de gamle eller nyfarvede religiøse Følelser og
Forestillinger, der til alle Tider har givet Menneskene Fred og
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
