Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aberi. Den burde opmuntres og favoriseres. Det har sig jo
desuden saaledes med vort danske Lystspil, at det har draget ind
under sig temmelig alvorsfulde Situationer og Figurer, og at det
altsaa lejlighedsvis giver Skuespillerne Anledning til at øve sig paa
ret patetiske Opgaver. De, som længes efter dansk Tragediespil,
gaar følgelig maaske kun en af de Omveje, der undertiden fører
hurtigst til Maalet, hvis de foreløbig kræver Lystspil-Repertoiret heget
og plejet. Og endelig kan Komedier spilles godt her hjemme, ofte
endog udmærket godt. Publikum faar paa danske Lystspil-Aftener
den rigeste eller stærkeste Kunstnydelse, som vore Teatre indtil
videre kan forskaffe det. Hvorfor søge at lokke det til at lade
sig spise af med en ringere?
For saa vidt kunde man kun glæde sig over, at tre af
Teatrene i den forløbne Maaned bragte hvert et stort nyt dansk
Lystspil frem.1) Men Forfatterne til Formanende Venner
(Dagmar-teatret) og til Lette Dragoner (Folketeatret) havde rigtignok taget
sig Opgaven let. Begge havde de spekuleret i „clou“’er: den første
i et stort Byraadsmøde, den anden i en Del Dragon-Eksercits,
som slet ikke kom Sagen ved. Imidlertid var der i Vennerne
Tilløb til Karakter-Udvikling, i Dragonerne Tilløb til
Situations-Komik. Det var anerkendelsesværdige Døgn-Produkter. Og navnlig
i det førstnævnte Stykke blev adskilligt spillet smukt. Hr.
Lieb-mann varierede lykkeligt den Art Kejtethed og Forlegenhed, som
han en Gang tidligere i denne Sæson (i „Amor og Psyche*) havde
udtrykt saa naturligt og saa elskværdigt. Hr. Fred. Muller var en
dansk Byfoged op ad Dage. Endelig var Hr. Lindstrøms Smed
og Hr. Adolf Jensens Drejer morsomme og ejendommelige; men
modsat de førstnævnte Herrer (samt Hr. Marer som Grosserer)
drog rigtignok disse to samt et Par andre Figurerne ned i en
noget eller meget for lav social Sfære.... I Folketeatrets Stykke
havde Hr. Ring (som just ikke gør Fremskridt i denne Sæson)
ondt ved at faa Hovedpersonens Letsind og Ædelsind frem. Til
Gengæld spillede Fru Maria Muller den overlegent rolige
Elskerinde med megen Ynde og Sandhed. (Folketeatret har iøvrigt
forøget sit Personale med Hr. Jacobsen og Frk. Olivia Jørgensen.
Den første: intelligent, naturlig, men endnu uden mærkbart
Skuespiller-Talent; den anden: indtagende, smidig, med Ævne til at
’i Kasino opførte blot en Operette-Reprise, hvori Fru Charlotte Wiehe fik en
Sukces.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
