Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lejlighed til et saadant Rundskue, at der ikke deri skulde ligge
nogen Opfordring til at meddele sine Indtryk til Publikum, for saa
vidt som de have antaget en nogenlunde klar og bestemt Form.
En hurtig Betragtning, naar den tillige er aarvaagen og intensiv
og har Forstudier i Ryggen, er netop fordelagtig for en
sammenlignende Totalopfattelse.
Derfor byder jeg hvad jeg har uden i mindste Maade at give
mine Indtryk nogen Afrunding af Fuldstændighed. Jeg ønsker
tværtimod, at det hele saa tydelig som muligt skal fremtræde som
„løse Blade“: hvad der staar paa Bladene, er naturligvis min
Mening, som jeg staar ved; men jeg anmoder forud om, at der
ikke maa blive lagt nogen Mening ind i de tomme Rum imellem
dem. Jeg havde megen Lyst til at skrive et Par Blade f. Eks. om
Otto Sinding, om Gerh. Munthe og om F. Thaulow, der
alle uden Tvivl høre til Norges bedste og betydeligste Malere; men
naar det kommer til Stykket, har jeg alligevel ingen Lyst dertil,
fordi jeg ikke har mit Indtryk af dem paa det rene. Det samme
gælder om H. Heyerdahl, og blandt svenske om Oscar Bjørck,
P. Ekstrøm, G. Pauli, Bruno Liljefors og andre. Nogle, der
endnu maa regnes til de yngre, har jeg ved tidligere Lejligheder
udtalt mig om. Jeg taler i det følgende næsten kun om
Figurmaleri ; men jeg tør vel haabe, at dette ikke skal blive forstaaet
saaledes, som om jeg betragtede Billedhuggerkunst,
Landskabsmaleri eller Arkitektur som mere ligegyldige Ting. Dertil kommer,
at jeg kun har liden Tid til min Raadighed. Dog ønsker jeg med
Hensyn til det, som jeg taler om, at trænge ned til de mere
gennemgaaende nationale Karaktertræk.
Hvor er det for Resten ikke vanskeligt og utaknemligt at
skrive om Samtidens nyeste Kunst! At tale om Fortiden er vel
heller ikke let, fordi Kundskaben om den besværlig maa indsamles
og tilegnes, hvorimod intet er lettere end at skrive om Fremtiden;
ti om den gives der ingen Kundskab. Men skal man tale om
Nutiden og om levende Personer, maa man forud vide, at man sejler
ikke alene mellem mange aabenlyse Skær, men ogsaa mellem endnu
flere skjulte og submarinske. Man støder idelig an mod fæstnede
Meninger hos Publikum eller Grupper af Publikum: nogle af dem
ere allerede trykte og offentliggjorte, medens andre dølge sig i
Privatlivets Konversation, men derfor ikke ere mindre faste, skarpe
og uforgribelige. Undertiden hidrøre de fra en eller anden
Personlighed som er Orakel i sin Kreds, undertiden fra en Sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
