Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(udstillet 1888 i København, derefter erhvervet af Museet i
Stockholm): en lys, halvt nordisk, halvt fantastisk Sommernat, hvis
Stemning har laget legemlig, men blodløs, Skikkelse i en nøgen
kvindelig Figur, hvis drømmende Stilling og hvis Huds matte
hvide Glans kun staar i en musikalsk Harmoni med Naturen —
en Skikkelse, der lige saa lidt hører hjemme i Sagn og Myter som
i den virkelige Menneskehed. Jeg har ovenfor klaget over, at han
undertiden kan tage Livet noget af sine Figurer; men jeg tror
ikke, at det kommer af Mangel paa Ævne til at slaa Gnisten ud
af dem. Han kan faa Vid og Lune til at sprudle fra Wessels
Læber, mens han sidder ved Punschebollen i „det norske Selskab";
og det er ikke det eneste Træk i hans Kunst, som i en dansk
Betragters Sind uvilkaarlig kan vække Minder om Marstrand.
Hvis man kunde høre de hemmelige Sukke, som Nutidens
Kunstnere — og netop de, som have den rigeste Dannelse og
have haft Lejlighed til at se Kunsten fra alle dens forskellige
Sider — om Natten, vaagen eller i Drømme, betro deres
Hovedpude, saa vilde man vist fra mange forskellige Hold høre det
Hjærtesuk: Hvad skulle vi dog anvende vor Kunst til?
Det gaar med dem ligesom med vor Tids Hære, Officerer og
Soldater, under den lange Fred: Vaabnene ere i den skønneste
Orden, Felttjæneste og Strategi indøvede, og paa Fælleden marcheres
der fortræffelig paa Stedet — men giv os en Valplads!
Det gælder maaske endog om KristianKrohg: ti vidste han
rigtig klart, hvad han skulde bruge sin Kunst til, saa brugte han
den vel ikke til at male en Madonna med Guldglorie, og saadan
en udstillede han dog for et Par Aar siden her i København. Den
Slags begynder den moderneste Kunst jo ogsaa at føre paa Lager.
Men naar man blot vil se hen til, hvad der findes af ham i Nordens
Gallerier — og det er jeg nærmest henvist til alene af den Grund,
at jeg har set saa lidt fra hans Haand — saa kan man ikke
nægte, at hans Kunsts Fysiognomi bærer en kraftig Viljes Præg.
Hans Figurer vide i alt Fald, hvad de ville. I Galleriet i Gøteborg
ser man hans Maleri „Grumset Farvand" (tidligere udstillet i
København): det forestiller et Lukaf om Bord, hvor Lodsen er gaaet ned
for at granske Søkaartet under en Situation, som kan blive kritisk.
Idet Skibet krænger stærkt, danse alle Rummets Linjer paa skraa,
og kun den djærve, støtte Mand, der skal klare det grumsede
Farvand, holder Ligevægt: han ved jo, at paa hans Ro og Er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
