Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konge og hans Søster. Den gamle Enkedronning stirrer
aands-fraværende, rædselslagen frem for sig, som om de frembrydende
Luer vare Fortidens løsslupne Furier. Lad ikke den gamle Dame
se tilbage, for at hun ikke skal forvandles til en Stenstøtte ligesom
Loths Hustru!
Paa Verdensudstillingen i Paris 1878 gjorde jeg første Gang
Bekendtskab med G. Cederstrøms „Karl den tolvtes Ligfærd";
og jeg kan med Sandhed vidne, at saa ofte som mit Øje faldt paa
dette Maleri under Vandringen i Udstillingen blev jeg greben af
hin selsomme Isnen i Ryggen, som jeg omtalte før, ved Synet af
disse trofaste Karoliner, lange blonde Karle, som gennem den
bidende Decemberblæst bære deres Høvdings Lig ad Fjældstien over
fra Fjendens Land til hans eget. Det gaar for sig i dyb Tavshed:
der er hverken Graad eller Sørgemusik, knap engang militær
Kommando: man hører kun en Hunds Bjæffen og de lange Støvlers
taktfaste Knirken i Sneen. Endnu holdes det hele fast sammen
af den døde Mand, der ligger stiv og bleg paa sin Baare; men
paa hvert eneste Ansigt læser man, at deres Æventyr nu er spundet
til Ende: das Lied ist aus! Det er saadan en ypperlig og ægte
historisk Karakteristik af disse Blaakjoler, naive, hengivne
Barnesjæle i staalhærdede Legemer.
Saa vidt jeg mærkede, gjorde Maleriet den Gang ikke synderlig
Lykke blandt de skandinaviske Kunstnere; men jeg har mere Tillid
til Fornemmelserne i min egen Ryg og Indtrykket for mine egne
Øjne, end til hvad jeg hører af andre; og jeg glæder mig over,
at det senere har faaet sin rette Æresplads i Sverigs
Nationalmuseum. Det vil i hvert Fald i Tidens Løb nok blive skattet for
hvad det er, selv om man kan gøre nogle berettigede Udsættelser
mod den maleriske Behandling — ikke saa meget af den store
Hovedgruppe som af Landskabet og Partiet til venstre med den
gamle Fjældjæger, der blotter Hovedet for Toget, — en godt
tænkt, men ikke godt malet Figur. Cederstrøm forstaar overhovedet
meget godt at komponere og fortælle en mærkelig Historie, hvad
han ogsaa har vist i Maleriet i Göteborgs Museum af den unge
kvindelige Prædikant mellem Svirebrodrene paa Værtshuset. Mindre
interessante ere hans andre Malerier i Museet i Stockholm,
deriblandt ogsaa Billedet af en død Helt, en Kavallér i det 17de
Aar-hundredes Kostume, som ligger paa Gulvet, dræbt i en Duel. Jeg
nævner det kun som et blandt mange Beviser paa den
Tiltrækningskraft, som slige Æmner udøve over svenske Kunstnere. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
