Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det anses med Rette for gammeldags og doktrinært fra
Kritikens Side at ville fastslaa nationale Ejendommeligheder i
bestemte Formler: det gør altfor let Uret imod Livets Mangfoldighed.
Og at tre Nationer som de nordiske, der alle høre til Europas
mindre, og tillige eie nær beslægtede og staa i mangfoldig
Berøring indbyrdes, hver for sig skulde have et helt udpræget
kunstnerisk Fysiognomi i Modsætning til de to andre, vilde heller ikke
være rimeligt at vente. I vor Tid er der jo endog mellem de
store Nationer og Folkegrupper langt fra en saadan Modsætning,
som der var i gamle Dage: hele Europa bliver mere og mere
sammenarbejdet. Og især fra 1878 at regne ere Kunstnerne fra
alle tre nordiske Folk truffet saa meget sammen i Udlandet og
have især i Paris været saa stærkt paavirkede af de samme
Strømninger i den franske Kunst, at der i den yngre Kunstnerslægt er
mindst Forskel at vente mellem Danske, Norske og Svenske.
Og dog er der altid nogen Forskel, som af sig selv
paatvinger sig Opmærksomheden.
Om Modsætningen mellem Nationalgallerierne i Stockholm
og Kristiania har jeg ovenfor talt. Da jeg atter var kommen
hjem til Danmark, gik jeg op i vort eget Billedgalleri for at se,
hvorledes Tingene dér, som jeg kendte saa godt i Forvejen, vilde
tage sig ud for mine Øjne, der nu i nogen Tid næsten kun havde
set svensk og norsk Kunst. Og da stod et for vor egen Kunst
ejendommeligt Træk langt tydeligere for mig end før: jeg tror, at
det rettest kan kaldes Tilbøjeligheden til det intime. Der er vel
ogsaa enkelte, mere spredte Træk deraf andre Steder; men saa
vidt jeg har mærket, er det ingensteds saa fremherskende som
her. Her er ikke nogen Tendens mod det store, mod det, som
viser langt bort, højt op eller dybt ned; der peges henimod det
mindre, hvoraf det enkelte Menneskeliv er opbygget. Men dette
kan siges til Ros og Ære for vor Kunst: der er her den højeste
Grad af Tilnærmelse mellem Kunsten og dens Æmne, der trænges
dybest ind til Livets Marv. Deraf kommer noget nært og
hjærte-ligt og varmt i Indtrykket og en vis lun Ironi i Forhold til al
officiel og fornem Kulde og store Talemaader. Og i denne
Tilbøjelighed for det intime mødes den yngre Kunstnerslægt i
Danmark med den ældre; men den yngre er gaaet endnu videre i
denne Retning og trænger dybere ind.
Det var for et Par Aar siden saa paafaldende paa vor
Forårsudstilling at finde en hel Række Sovekammerbilleder: Fruen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
