Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Toilettet, Børnene i Badekarret eller i Sængene. Videre kan
man jo ikke godt gaa i Fortrolighed med Livet. Hvor føre vore
Malere os i det hele hen V Om end ikke netop ind i Sovekamret,
saa dog gærne i Dagligstuen, i Barnekamret, i Køkkenet, i
Arbejdsværelset. Og Arbejdsstilen — det vil sige: Atelier’et. Ti
Sagen er den, at det Hjem, som males, fortrinsvis er
Kunstnerens eget: Figurerne paa Maleriet er hans egen Kone, Børn,
Slægt og Venner. Det er vel noget som strængt taget hverken
kommer det store Publikum eller de kommende Tider ved, hvis
Stuer og hvis Kone og Børn et Billede viser os. Det er jo ikke
Kunstens Bestemmelse at tilfredsstille Godtfolks Nysgerrighed eller
give dem noget at sladre om ved at tilstede dem Indblik i
Sovekamre og Dagligstuer, som de ellers ikke have Adgang til. Det
er heller ikke Meningen med Kunsten at hver enkelt Kunstner
skal benytte den som Middel til at gøre sin egen private Tilværelse
vigtig og berømt. Men det vilde ogsaa være uretfærdigt at
for-staa den hele Retning som om det var Meningen. Naar
Kunstneren maler, hvad der er hans eget og hans menneskelige Hjærte
nærmest, saa er det kun fordi det er det, som hans Øje mest
fryder sig over at se, og som han føler mest personlig Tilskyndelse
til at male, og som derfor gør hans Billede frydeligst at se for
andre. At han lægger sin mest menneskelige Interesse til Grund
for sin Kunst, er en Fordel for den som Kunst betragtet. Hvad
enten den, som i Nutid eller Fremtid betragter Billedet, ved noget
om, i hvilket Forhold de malede Skikkelser i Virkeligheden stod
til Maleren, eller han intet ved derom, saa meddeler det nære
personlige Forhold mellem Kunstneren og Æmnet en Varme og
Inderlighed til Værket, som vil udstraale fra det, saa længe som
det er til, og som enhver Betragter vil nyde godt af, om han end
ikke gør sig Rede for Aarsagen dertil.
(Men unægtelig kan man somme Tider ønske, at vore
Kunstneres rent menneskelige Interesse havde et noget videre
Omfang, at den ogsaa tog Del i det, som i det hele og store bevæger
Menneskeheden, — forudsat at den derfor ikke blev kølnet.)
En Specialitet for vort Galleri — til Dels fra ældre Tid —
er en Række Portræter, som Kunstnerne (C. A. Jensen, W. Gertner,
J. Roed, G. Achen) have malet hver af sin Moder; det nyeste er,
om ikke det bedste, saa dog det moderligste. Ret ejendommelig
dansk er et lille Maleri af Viggo Pedersen, der for et Par Aar
siden erhvervedes til Galleriet, skøndt man for Resten nok kan se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
