Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil Vald. Vedel: Om Nydannelse i Tidens Aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliver til. Hvor saadanne nutildags kan konstateres, dér skyde
de frem fra Lag, hvor netop det specifikt moderne Aandsliv ikke
endnu er trængt ned.
Denne samme Mangel paa Trivsel og Grøde i Tidens
ideelle Kulturliv er det da ogsaa, som suger og tærer i netop de
mest udviklede Aander som Mangel paa Livsmod og Livsglæde.
Det er for mange blandt os, som om Livets Safter ikke længer vilde
stige op, og dets Krone ikke vilde grønnes. Vi føler det, som om
Tilværelsen har tabt sine Værdier for os; Farverne er falmede og
Formerne løbe sammen i et. Vor egen Vilje er ligesom slappet,
vort Hjærte vil ikke rigtig banke fuldt og højt for noget, vor
Tanke selv har ingen Fjedre, ingen ret Fremfærd. Det hele
synes os saa ofte en kummerlig Komedie, man knap véd om
man gider fortsætte og egentlig kun af Jnerti bliver siddende i,
og mange er der jo, som ved alle Slags fysiske og aandelige
Stimulanser maa galvanisere sig op dertil.
Og imedens — imedens breder alt, hvad der er kulturfjendtligt,
sig i Tiden, triumferer Barbari og Materialisme rundt i Landene. Ti
det er det, alle burde faa Øjet op for, hvem ideel Kultur er en
Livssag, — det at vi overalt er Vidne til den voksende
Fornægtelse af alt ideelt, det brutale Regimente uden Omsvøb —
baade mellem Staterne og indenfor Samfundet — af Pengene og
af Magten. Pengene fra oven, Pøblen forneden mødes snart i at
ringeagte eller næsten hade Kulturen. Den Respekt, denne
fordum var omgærdet af, nyder den langtfra længer, og i den Strøm
fra nye Lag, som efter moderne demokratisk Samfundsordning
vælter ind og delagtiggøres i Rigdom og social Magt, i den kan
det stundum synes, som om al skøn, ideel Kultur skal drukne.
Og hvis dette skulde ske, er det Aandslivet selv, som har
Lod med i sin Undergang. Det har givet Masserne: Dyret i
Mennesket, Barbarerne i Samfundet fri ved at vælte de gamle
Autoriteter uden at sætte ny i Stedet. Medens man kæmpede
sig fri fra den kristne Religion og Kirke og fra den gængse
Moral, ogsaa fra gamle sociale Former, — saa betænkte man
ikke, at der udenfor stod en Skare, som det ikke var sundt at
lære, at der intet Liv vankede bag efter med Paradis og Helvede,
og som blot ventede paa Parolen om Kampen for Tilværelsen
som alt levendes Naturlov, eller paa at høre, at alle ideelle
Følelser er Hykleri, og at Mennesket er et Rovdyr, med et Fernis
af Konvention over et Bundt af Drifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
