Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil Vald. Vedel: Om Nydannelse i Tidens Aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som mange smaa Aaer, der hver for sig vilde sive bort, men
tilsammen kan danne en dyb Sø, som, en Gang dannet, trækker alle
nye Tilløb til sig, og hvor der stadig er Vand at øse af. Og
saa-ledes gaar det ogsaa til, naar store Overbevisninger eller ledende
Interesser danner sig, der kan give Substans til Personligheden.
I denne Intelligensens og Følelseslivets Uproduktivitet bunder
da Tidens aandelige Vantrivsel og Vanmagt. Naar Tidens ideelle
Aandsliv er uden Beslutningsdygtighed og Initiativ, beror da denne
Viljesmangel paa, at man mangler Fantasi til ret at holde sig en
anden Tilstand for Øje end den nærværende, virkelige og paa, at
man intet stærkt Begær og Savn kan holde fast i sig. Vi har et
sygt og modløst Savn, der suger uden at hige; det er det krævende,
forlangende Begær — det, der ægger og sporer — det mangler
vi. Og saa — som sagt — Fantasien. Vor helt konstaterende,
erkendende Aandsretning er bunden saa slavisk til det faktisk
foreliggende og dyrker Kendsgerningerne, saa den kan ikke frigøre sig
tilstrækkelig til at bygge sig kraftige og levende Idealer op at stille
frem som Dommere og som Forbilleder overfor Virkeligheden.
Det er denne Ævne til at skabe Idealer, — de formulerede Ønsker,
der virke som „idées-forces" —, som Slægten synes at have
mistet. Men Idealerne er de Ildstøtter, der skal vise Vej gennem
Ørkenen, og gaar de ikke foran, kommer man ingen Vegne.
Idealismen er den store Revolutionære, der kækt sætter sit „Bør
være" op mod Virkelighedens „Er". Og naar man sammenligner
Regels „Historiens Filosofi" eller George Sands Samfundsromaner
med Nutidens Zolaske Naturalisme eller Taineske Historieskrivning,
saa maaler man, hvad det vil sige, naar en Slægt abdicerer paa
Retten til at dømme Virkeligheden og mister Ævnen til at stille
Idealer op imod den.
IV.
Hvad der kan gøres for atter at bringe Frembringelsesævne,
Ævne til Nydannelse ind i Tidens Aandsliv, — det er først og
fremmest et Rydningsarbejde. Man kan søge de kunstige Hindringer
fjæmede, der staa i Vejen for det naturlige Liv.
Det Arbejde, der maa tages op af Tiden og som ogsaa
rundt om i Landene er ved at gøres, det er Bekæmpelsen af den
naturalistiske Livsanskuelse, som er Udtrykket for Tidens ensidige
Aandsretning og som virker til at lukke vort Øje for de positive
Sider af Livet og at undergrave os Livsmodet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
