Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil Vald. Vedel: Om Nydannelse i Tidens Aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elskovsfølelse for sminket Kønsdrift, han gør derfor den ene
Halvdel af Naturen Uret. — Det er akkurat lige saa med
Samfundsforhold. Værdien af Ægteskabet som Institution afhænger ikke
nutildags af, hvad Sociologer finder ud om, paa hvilken Grund
denne Institution oprindelig har dannet sig. Det kan være saa
rent økonomiske Grunde, det vil; derfor kan meget godt
Ægteskabsinstitutionen gennem Aarhundrederne have udviklet sig
derhen, at den nu repræsenterer noget meget mere værdifuldt og
ikke kan krænkes og undergraves uden stort moralsk Tab.
— Ligesom vi saaledes maa kæmpe for en virkelig
For-staaelse af Begrebet: „Udvikling’, saaledes kan vi ogsaa vindicere
en „menneskelig Selvbestemmelse’, som Naturalismen ikke ret
vil anerkende.
Mennesket er ikke en Plante og Historien kan ikke ses blot
som en Vækst. Det er ikke en aarsagsfri Vilje, jeg vil slaa et
Slag for, men det er for en reagerende Kraft overfor Omgivelsernes
Indvirken. Taine og Naturalisterne overse, at et Menneskes Natur
lige saa tit er bestemt som en Modsætning til, en Reaktion mod
Milieuet, som det er en Overensstemmelse. Idet Selvet vil hævde
sig, besvarer det Milieuets Tryk med et Modtryk: dette er
Modsigelsens Aand, der er et saa vigtigt Led i den menneskelige
Selvhævdelse. Og hvad er Middelalderens Madonnaskikkelse og
alle dens hellige Mænd og Kvinder; hvad er Romantiken midt
mellem det 18de og 19de Aarh. uden den store Modsigelse mod
Tidens Virkelighed? Ja! de fleste store Mænd er fuldt saa vel
vokset sig store som Kontrast til deres Tid og Land som at de er
ligefrem Udtryk for dem. — Lige saa vigtigt er det dernæst at
fremhæve, at Mennesket kan opdrage paa sig selv, kan forandre
sine oprindelig givne Forhold og derved gøre sig selv til Herre i
sit Hus. Vi er ikke saa uansvarlige, ikke saa ufri, som nutildags
Læren gaar. Dette lærer i Virkeligheden ogsaa Historien. Den
er ikke den Vækst, hvor intet kan gøres af bevidst Vilje, men hvor
alt maa vokse, blive til. Historien viser paa hvert Blad, hvad
menneskelig Vilje kan udrette. Det gaar ikke altid med de
umærkelige Overgange; tit kan én Kraftanstrængelse gøre mer
end 50 Aar. Og den meste Udvikling er just gaaet for sig
i store Ryk nu til en, nu til en anden Side, i Pavser, hvor der
hviles og samles Kræfter og i Epoker, hvor de udfoldes og gives
ud. Den enkelte maa herved heller ikke undervurdere sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
