Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lighed mellem indianske Høvdinge og europæiske Adelsmænd og
naar de ere bievne sammenblandede, beror det paa, at man ogsaa
paa dette Punkt vilkaarlig har overført en europæisk Betegnelse paa
indianske Institutioner. „ Bedstefader“ -værdigheden er en almindelig
og vel kendt indiansk Institution. Hos alle nordindianske Stammer
udnævner Klanens Raad Tilulærhøvdinge som Belønning for
Tapperhed, Veltalenhed eller Snilhed. Men Værdigheden, med
hvilken der intetsomhelst Prærogativ er forbundet, er altid personlig,
og en Høvding kan endog berøves sine Horn (Symbolet paa
Værdigheden), hvis han viser en uværdig Opførsel.
Et egentligt Aristokrati fandtes altsaa lige saa lidt i Meksiko
som i det øvrige Amerika. Overhovedet kendtes ikke nogen
Standsforskel; alle nød samme Rettigheder og havde de samme
Forpligtelser overfor Klanfællerne. Kun en enkelt Klasse Mennesker
indtoge en Særstilling, det var dem, der paa Grund af visse
Forseelser vare satte udenfor Døren af Kommunen. Som omtalt
ramte Udstødelsen dem, der ikke opfyldte deres Forpligtelser med
Hensyn til Dyrkningen af Jorden, alle, som undlode at gifte sig,
som i længere Tid, end det var dem tilladt, forlod Kommunen,
eller som havde gjort sig skyldige i visse mindre Lovovertrædelser.
Berøvede Klanens Beskyttelse og Retten til Delagtighed i
Fællesjorden, indtoge disse Individer en Slags Pariastilling i Samfundet.
De vare afskaarne fra at udvandre til andre Kommuner, som ikke
taalte nogen fremmed paa sit Territorium. Deres eneste Udvej
var derfor at tilbyde deres Arbejdskraft til dem i deres egen Klan,
som vilde og kunde paatage sig deres Underhold. Sædvanlig
betegnes Pariaerne som Slaver, men ogsaa dette Navn er
ukorrekt, idet Pariaens Forhold til Herren kun var og blev et
Tjænesteforhold. Kun hans Arbejde, ikke hans Person tilhørte den
Mand, der underholdt ham; han kunde ikke sælges, ikke straffes
af Arbejdsgiveren for Forbrydelser. Forholdet var kontraktmæssig
ordnet og havde kun Gyldighed, naar det var indgaaet i
Overværelse af Vidner. Begge Parter vare strængt bundne til
Kontrakten og Pariaen kunde let udsætte sig for at blive afleveret til
Templet til Ofring, hvis han brød sine Forpligtelser.
Fra Klanen vende vi os til det højere Led i den sociale
Organisation, til Stammen og dens Regeringsform. Efter den
sædvanlige Fremstilling styredes Aztekerne af en enevældig Konge
eller Kejser, der assisteredes af en Vicekonge og ved Siden af sig
havde et Senat. Den lovgivende og administrative Myndighed var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
