Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos den første, den dømmende hos det sidste. Vi begynde med
det saakaldte Senat, der altsaa skulde være Aztekernes Højesteret.
Det bestod af 20 Medlemmer, en Repræsentant for hver Klan,
valgt af denne blandt Mænd af anerkendt Dygtighed og Anseelse,
som havde erhvervet Høvdingeværdigheden. Til bestemte Tider
samledes det i Stammens Raadhus til regelmæssigt Møde, men
kunde forøvrigt sammenkaldes saa ofte Forholdene gjorde det
ønskeligt. .Senatet’ var i Virkeligheden den højeste Domstol, ikke
i den Forstand, at en Sag kunde appelleres fra Klanraadet til
.Senatet’ — Klanen havde som omtalt fuld Jurisdiktion paa sit
Omraade og Stammen kunde aldeles ikke blande sig i dens særlige
Anliggender; men det fungerede som Domstol i Sager, der
vedrørte mere end en enkelt Klan.
Under »Senatets’ Jurisdiktion faldt for det første alle Sager
vedrørende Forholdet mellem de forskellige Kommuner. Det var
naturligvis ikke at vente, at Klanerne altid skulde leve i Fred og
god Forstaaelse indbyrdes. Der kunde opstaa Grænsestridigheder
mellem to Nabokommuner, eller der blev begaaet et Drab, et
Tyveri eller en anden Retskrænkelse i en fremmed Klan. I
saa-danne Tilfælde kunde Sagen ikke paadømmes af den enkelte Klan.
Denne var nemlig ansvarlig for sine Medlemmers Handlinger, ligesom
den var forpligtet til at hævne alle Forurettelser mod dem. Den
blev altsaa selv Part i Sagen og denne maatte finde sin Afgørelse
hos den højeste dømmende Myndighed i Stammen. Gennem sin
Repræsentant i „Senatet’ nedlagde den derfor Paastand paa
Erstatning af Forbryderens Klan og der førtes en mundtlig Proces,
ofte ledsaget af Fremlæggelse af Beviser i Billedskrift, før
Afgørelsen fandt Sted. Fremdeles stode Pariaerne under Stammens
umiddelbare Jurisdiktion, en naturlig Følge af deres Stilling, da
Straffen, som ramte dem, just bestod i Berøvelsen af deres
Rettigheder som Klanmedlemmer, i første Række Beskyttelse af Liv
og Ejendom. Forbrydelser vare hyppigere blandt dem end
blandt Klanmedlemmerne, hvem Hensynet til de gensidige
Forpligtelser holdt paa Lovens Grund. De synes derfor at have givet
.Senatet’ en Del at bestille. Endelig var det naturligt, at
Forbrydelser, som fandt Sted paa det store Torv eller i Raadhuset
og Templet, maatte paadømmes af Stammen. Som regelmæssige
Samlingssteder for hele Befolkningen kunde de ikke staa under
en enkelt Kommunes Værgemaal. Forbrydelser her bleve straffede
meget strængt som Vanhelligelse af neutral Grund og Fornærmelse
•JO*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
