- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
309

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

landsk Despot, en enevældig, mægtig Hersker, hvem de kaldle
.Konge af Meksiko", »Kejser af Anahuac". Hans sande Stilling
var imidlertid langt beskednere.

Fra den ældste Tid har der vel været to Høvdingestillinger
i Stammen, den ene Høvding, „den vise gamle Mand", var Formand
iRaadet, den anden, „den store Kriger", var Krigshøvding; men i
Almindelighed var begge Værdigheder forenet i én Person, saaledes
at man kun havde én Overhøvding. Efter Dannelsen af
Forbundet forandredes Forholdet og Funktionerne fordeltes mellem to
Eksekutivhøvdinge, „Slangekvinden", af Spanierne kaldet Vicekonge,
Guvernør eller Overdommer, og „Mændenes Høvding", kaldet Kejser.

„Slangekvinden", der som Gudinden Cihuacoatls Præst bar
hendes Navn, valgtes af Raadet for Livstid, men var som alle
andre Indianerhøvdinge afsættelig i Tilfælde af Udygtighed. Han
var Raadets Formand og Ordfører, skulde bekendtgøre dets
Beslutninger og Domme og sørge for deres Udførelse ved
Krigshøvdingene for de 4 Kvarterer i Byen. Den Misforstaaelse laa derfor
nær at opfatte ham som Overdommer, idet man oversaa, at det
ikke var hans individuelle Dekreter og Domme, han udtalte, men
Raadets, hvis Autoritet han bestandig var underkastet. Han var
endvidere ansvarlig overfor Raadet for Opbevaringen af den Del
af Tributen, som tilfaldt Stammen og for den rette Fordeling af
Resten blandt Klanerne; Tributlisterne stode derfor under hans
Opsigt. Endelig var „Slangekvinden" Anfører for den egentlige
meksikanske Hær. Paa Krigstog, hvor hele Forbundets Styrke
rykkede i Marken, førte „Mændenes Høvding" Overkommandoen
over den samlede Hær, medens Aztekernes Kontingent stod under
Befaling af „Slangekvinden". Saa snart Aztekerne derimod førte Krig
paa egen Haand uden de forbundne Stammers Medvirken, var
„Slangekvinden" den øverste Anfører. Det er derfor forstaaeligt,
at man kunde opfatte ham som en Slags Vicekonge eller Guvernør.
1 Virkeligheden vare de to Høvdinge sideordnede, hvad der ogsaa gav
sig tilkende i deres Ydre, idet de bare ensartet Dragt, samme
Hovedprydelse og de samme officielle Insignier.

Raadet valgte ligeledes den anden af de øverste Høvdinge,
Tlacatecutli, „Mændenes Høvding", af Spanierne kaldet Konge eller
Kejser. I Reglen faldt Valget paa den afdøde Høvdings Broder
eller Brodersøn. Men Valget var ingenlunde bundet til en bestemt
Familie eller en enkelt Klan, Prætendentens Kvalifikationer kom
først og fremmest i Betragtning. Han maatte være en tapper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free