Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa intet var naturligere, end at Europæerne maatte faa det
Indtryk, at de her vare komme til en stor Konge, som holdt Hof.
De farverige Skildringer af Montezumas Husholdning, som findes
i alle nyere Fremstillinger af Erobringens Historie, ere velbekendte.
Det lyder som et Æventyr fra „Tusend og én Nat“, naar man læser
om denne aztekiske Monarks Pragtudfoldelse, hans Overdaadighed
og Raffinement, om de Hundreder af Fade med Delikatesser, som
bedækkede Gulvet i den Sal, hvor Monarken spiste alene, omgivet
af en forgyldt Skærm for at skjules for profane Blikke og
op-vartet af 4—5 Kammerherrer, hvem han allernaadigst delikaterede
med en eller anden Bid fra sit Maaltid. Og det er et Æventyr.
Lewis Morgan har plukket den hele Fortælling om Montezumas
Husholdning fra hinanden og vist, hvorledes den er vokset og vokset
fra de ældre Forfatteres Beretninger til de senere fantasifulde og
farverige Skildringer. Til denne Fortælling om de talrige Fyrster
og Høvdinge, som med deres Følge taalmodig vente paa, at
Montezuma skal blive færdig med nogle af de mange Fade, som
han værdiges at røre, og overlade Resten til dem, bemærker
Morgan med Rette: »Hvis nogen, der er fortrolig med Indianernes
Karakter, kunde angive, ved hvilket Middel 500 Indianere
alene af Pligt kunne holdes sammen i 12 Timer for at vente paa
et menneskeligt Væsen, vilde han berige vor Kundskab om den
røde Race, og kunde han endvidere bevise, at de virkelig ventede
foran lige saa mange Kar, der stod rygende med deres Middagsmad,
medens deres Krigshøvding holdt sit Maaltid alene, vilde han
udstyre den indianske Karakter med et Træk af Selvbeherskelse,
som den aldrig senere har fremvist.* Og Morgan viser, hvor
Forklaringen paa Fortællingen skal søges. Hvor som helst vi vende
os hen i Nordamerika, finde vi Stammer, hos hvem der efter
gammel Skik en Gang om Dagen tilberedes et stort Maaltid, som
nydes af alle, der høre til Husstanden og af alle, som nyde
Gæstfrihed i den. Afklædes Fortællingen sin Udsmykning, bliver der
det Faktum tilbage, at den meksikanske Høvdings Husstand var
indrettet ganske paa samme Maade som de andre
Indianerhøvdinges, at det daglige Maaltid anrettedes for alle, der opholdt sig
hos Stammens Repræsentant og aabnedes af denne under en vis
Højtidelighed og Ceremoniel. Højtidelighed, Pomp og
Ceremoniel maatte der til, naar Høvdingen viste sig som Høvding.
Han var da iklædt den ejendommelige, fantastiske Dragt, som
er afbildet paa det saakaldte Alter i Palenque, med det store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
