Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold, og det er en virkelig Berigelse lor den politiske
Memoire-literatur, at dette Hul i alt Fald delvis er blevet stoppet ved
Rudolph Schleidens „Erinnerungen eines Schlesvig-Holsteiners“.
Schleiden var selv en af de yngre slesvigholstenske
Bureaukrater, som i Fyrrerne befandt sig i den danske Hovedstad og i
de fleste Henseender var han et typisk Eksemplar af Arten. Han
havde i den danske Stats Tjæneste gjort en for sin Alder
ualmindelig Karriere. Som ung juridisk Kandidat var han fra en
underordnet Plads paa et holstensk Amtskontor avanceret op i
„Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet“, og det varede kun
to Aar, inden han i en Alder af 30 Aar opnaaede den anselige
og indflydelsesrige Stilling som „Kommitteret" i Kollegiets tyske
Sektion, d. v. s. han blev den næstøverste i Styrelsen af de tre
Hertugdømmers Told-, Handels- og Søfartsforhold.
Det er dog Synd at sige, at dette ualmindelige Held og den
store Velvilje, han fra første Færd mødte, ikke mindst hos sin
højeste Foresatte, Kammerdirektør Bluhme, mildnede hans i
Forvejen lidet sympatetiske Opfattelse af Danmark og danske Forhold.
Trods al Deltagelse i det københavnske Liv og venlig Modtagelse
i danske Kredse, følte han og hans tyske Venner det dog bestandig,
som om der var en usynlig Mur mellem dem og deres danske
Kolleger og Omgangsfæller. De tyske Embedsmænd betragtede,
hvad de her fik at se afgjort ovenfra nedad, og det skøndt
københavnsk Intelligens i Fyrrerne vistnok rigelig kunde staa Maal med
den, der trivedes i Holsten og det tyske Slesvig eller i
Hovedstadens tyske Kredse. „Arten af Selskabeligheden i de tyske og
danske Kredse, med hvilke jeg omgikkes, var", siger Schleiden,
„væsentlig forskellig. Rigtig vel kunde jeg kun føle mig i de
første, hvor en livlig Underholdning af almeninteressant Art var
Hovedsagen ved de som oftest smaa, fortrolige Sammenkomster til
Middag eller Aften. I danske Selskabskredse blev der derimod
mere lagt Vægt paa de materielle Nydelser, og Antallet af de Østers,
man spiste der, var hyppigt større end af de gode Bemærkninger,
man fik at høre."
En Lysside ved denne Selskabelighed var det efter Schleidens
Mening dog, at man saa meget som muligt undgik politiske
Samtaler, hvor Danske og Tyske var sammen. Det var ikke fordi
han og hans Venner ikke gærne vilde have udtalt sig om „de
ulykkelige Forhold", men de holdt sig hellere i Tavshed tilbage
fordi de, som han karakteristisk nok siger, „ikke ved utidig Talen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
