Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mand Dansk eller Tysk, alt eftersom den Genstand, han talte om,
berørte Kongeriget eller Hertugdømmerne. Dette gennemførtes saa
konsekvent, at f. Eks. Chefen for tredje Sektion, da han en Gang i
et Plenarmøde skulde aflægge Beretning om en Inspektionsrejse,
han havde foretaget gennem hele Monarkiet for at besigtige Havne,
Fyrtaarne, etc., i samme Foredrag skiftede Sprog ikke mindre end
tre Gange, alt eftersom de Lokaliteter, han talte om, befandt sig
paa Kongerigets eller Hertugdømmernes Grund. Hvad der
vedrørte Slesvig, blev efter Skik og Brug omtalt paa Tysk, og det
vakte derfor stor Opsigt, da Bluhme en Gang under Omtalen af
en Sag, der berørte Sprogforholdene i Nordslesvig, talte Dansk
i Stedet for Tysk. Kollegiets tyske Medlemmer opfattede ikke dette
som en Tilfældighed, men som en bevidst Demonstration i
dansknational Retning.
Denne Sprogetikette vidnede tydeligt om Spændingen, selv
indenfor de høje administrative Kredse, men denne gav sig ogsaa
langt mere direkte Udslag. I Told- og Handelskollegiets
Plenarmøder stod ganske de samme nationale Modsætninger overfor
hinanden som ellers i hine Dages offentlige Debat. Naturligvis i
mere afdæmpet Form, fjærnt fra alle Yderligheder i Form som i
Tanke og fra alt agitatorisk Sving, men i deres Væsen dog de
samme. Man kommer, ved at læse Schleidens Erindringer om sit
Kollegiums Møder, ofte til at tænke paa en
Helstats-Notabelfor-samling i Miniatur. Morsomt nok var det især Grev Sponneck,
der i rask Karriere havde svunget sig op til Chef for Kollegiets
danske Afdeling, som repræsenterede det dansk-nationale
Standpunkt. Schleiden indrømmer hans fremragende Dygtighed, men
satiriserer over hans ungdommelige og lidt ubeherskede
Selvfølelse og citerer med synligt Velbehag Historien om hvordan han
til sine Undergivnes Morskab bødede paa sin lille Vækst ved at
gaa med abnormt høje Støvlehæle. Sponneck var altid paa sin
Post for at værge Kongerigets Interesser overfor Hertugdømmerne
og for indenfor disse at holde paa det danske Elements Ret.
Saaledes vilde han ikke vide af, at der blev foretaget kostbare
Forbedringer af Havneanlægene ved Gluckstadt og Husum, eller
at Overskudet af Hertugdømmernes Toldindtægter blev anvendt
alene til Fordel for disse, fordi han mente, at de allerede var
bleven tilstrækkelig begunstigede fremfor Kongeriget ved Anlæget
af Kieler-Altona-Banen, inden Kongeriget endnu havde faaet nogen
lærnbane. Stærkest kom dog Modsætningen frem, naar der blev
Tilskueren. 1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>