Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale om Sprogforholdene i Slesvig. Her krævede Sponneck, ai
Toldstederne i saadanne Dele af Nordslesvig, hvor Befolkningens
Tale var dansk, men Kirke- og Skolesprog tysk, skulde betjæne
sig af Dansk som Forretningssprog. For Kollegiets tyske Elementer
var saadanne Fordringer en Gru, og Modsætningen mellem de to
Nationaliteter kunde under Debater af denne Art træde særdeles
skarpt frem. Det lykkedes imidlertid de tyske Kollegieherrer i den
ommældte Sag atter og atter at drive Sponneck tilbage, og Schleiden
mindes endnu med Glæde, hvor stor en Ærgrelse det beredte den
danske Greve, da Etatsraad Garlieb i et af Kollegiets Plenarmøder
sarkastisk fremhævede, hvor meget det danske Sprog havde at
kæmpe med, ikke blot i Slesvig, men ogsaa i de danske Kolonier.
Guvernøren paa Guineakysten var saaledes snart den eneste
derovre, som forstod Dansk; de andre lærte det nok i Skolen, men
glemte det straks igen. — Kollegiepræsidenten, Bluhme, var under
Debater af denne Art den eneste, der bevarede fuld Objektivitet.
Dog lod han paa fin og uangribelig Maade sin egentlige Mening
skimte den Gang han, som ovenfor fortalt, talte Dansk om en Sag
vedrørende Sprogforholdene i Nordslesvig.
Næsten Punkt for Punkt kan man ved Hjælp af Schleidens
Bog forfølge, hvorledes de Kampe, der i Stænderforsamlingen og
Pressen leveredes om Sager vedrørende Told- og Søfarts-Forhold,
fandt deres Genklang eller stundum Forspil indenfor Kollegiets
Mure. Enhver Kender af Fyrrernes Historie ved, hvilken Rolle
Striden om, hvorvidt Skibe fra Hertugdømmerne skulde bære
Mærket „Dansk Ejendom", spillede, især i Slesvigs
Stænderforsamling. Det var jo netop denne Strid, som gav Anledning til
det følgerige Optrin, da Hjort-Lorenzen „talte Dansk" i Slesvigs
Stænder. Til denne Sag synes man indenfor Kollegiet ofte at være
kommen tilbage, og Grev Sponneck havde, i Anledning af, at det
var oplyst, at dette Mærke manglede paa et slesvigsk Skib, faaet
udfærdiget en Skrivelse fra Kollegiet, der gik ud paa, at Skibe
uden dette Mærke skulde behandles som fremmede og upriviligerede.
Schleiden tog Kampen op; han hadede fuldt saa vel som sine
Meningsfæller i de slesvigske Stænder dette Mærke som et
„Trældommens Stempel", men maatte naturligvis klæde sin Opposition
i den juridiske Argumentations lidenskabsløse Former. Han
argumenterede for, at dette Mærkes Tilstedeværelse ikke skulde betragtes
som det eneste gyldige Bevis for Skibets Nationalitet, for en anden
og læmpeligere formel Fremgangsmaade, etc., og han sejrede i alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
