Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fald delvis. Men hele den indædte Forbitrelse og de smaa og
snævre Forholds Ynkelighed træder frem i en Episode som den,
at Sponneck efter Kollegiets Plenarmøde, der var trukket ud paa
Natten, paa egen Haand med Blyant forandrede Ordet
„Brand-zeichen* i Schleidens i Mødet forhandlede Udkast til
„Nationalitäts-zeichen". Schleiden opdagede det i Tide, viskede Blyantsrettelsen
ud og »stormede" i den yderste Ophidselse til Sponnecks Værelse
for at kræve ham til Regnskab. »Det var“, føjer Forf. patetisk
til, „maaske en Lykke for os begge, at han allerede havde forladt
Kollegiebygningen". — Takket være denne lykkelige Omstændighed
stilnede denne Storm i et Glas Vand da efterhaanden af, men
ikke uden adskillig yderligere Udøsen af Galde fra begge Sider.
Vigtigere var en Debat, som i 1845— 46 med stor Varme
førtes indenfor Kollegiet om Spørgsmaalet om en Udjævning af
Toldforskellen mellem Kongeriget og Hertugdømmerne. Denne
Plan fandt livlig Tilslutning hos de danske Elementer i Kollegiet,
ligesom jo ogsaa Roskilde Stænder enstemmig havde erklæret sig
derfor. De tyske Embedsmænd ansaa den derimod for ganske
forfejlet og vilde i Stedet have en Tilslutning af Hertugdømmerne
til det preussiske Toldforbund. Kampen var haard, og det er
interessant at se, at der fra de danske Kollegiemedlemmers Side
endog fremkom en saa radikal Tanke som den om et Toldforbund
mellem det danske Monarki og Sverig-Norge som Modtræk mod
den tyske Plan. Tanken om Monarkiets Toldenhed sejrede
foreløbig, og det blev overdraget Schleiden at udarbejde en
Forestilling til Kongen derom; det var, siger han, det pinligste Stykke
Arbejde, man kunde have sat ham til, og det er vel tilladt at
formode, at hans Argumentation for Planen ikke har været altfor
overbevisende. Han stolede da ogsaa paa, at det hele vilde strande,
om ikke paa andet, saa paa de slesvigske og holstenske Stænders
Modstand. Saa vidt kom det imidlertid ikke engang, ti Kongen
lagde Planen til Side, væsentlig efter sin Udenrigsminister,
Revent-low-Criminils Tilskyndelse. Alt i alt et saare lærerigt Stykke indre
Administrationshistorie fra Fyrrerne.
Men Schleidens Opmærksomhed var ingenlunde begrænset
’il hans eget Kollegium. Ved Hjælp af fortrolige Meddelelser fra
Venner i lignende Stillinger som hans egen, fulgte han ogsaa
Ud-viklingen i andre administrative Regioner, og da fremfor alt i det
desvig-holsten-lauenborgske Kancelli. Efter det aabne Brevs
Udledelse i 1846 og Karl Moltkes Udnævnelse til Præsident var
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
