Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette Kollegium naturligvis Genstand for den ængsteligste
Iagttagelse fra de københavnske Slesvigholsteneres Side, og man fulgte
de ny Embedsbesættelser indenfor det med en Opmærksomhed,
der kan lignes med den, hvormed man nu til Dags under spændte
politiske Forhold følger Rigsdagsvalg. Partimodsætningen indenfor
selve Kollegiet var saa skarp, at man ligefrem kunde tælle
Stemmerne og opgøre Majoritetens og Minoritetens Styrke. I
Anledning af Begivenhederne i 1846 siger Schleiden, som naturligvis
med den smærteligste Bevægelse havde set Kongens Brud med
Slesvigholstenismen fuldbyrdes, at, „der er dog ingen Sky uden
en Sølvrand”. Netop i den mørkeste Tid havde han den store
Glæde, at se sin Ven Ad. Warnstedt blive udnævnt til Deputeret
i det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli. Nu var, siger han.
Majoriteten imod Kancellipræsidenten mere sluttet end nogensinde.
Selv Karl Moltkes Energi brødes imod denne Mur. I Begyndelsen
forsøgte han „at bringe sine Kolleger til at give efter ved at
forlænge Møderne langt ud over det sædvanlige”. Medens han under
disse Møder, der undertiden trak langt ud paa Natten, holdt sine
Kræfter vedlige ved Hjælp af Chokoladepastiller, var det Meningen,
at de andre skulde suites ud. De opdagede imidlertid snart Fiffet
og gik for Fremtiden til Plenannøderne med en tilstrækkelig
Forsyning af samme Slags, saa de kunde holde ud med ham. —
Hvor kuriøst at se Karl Moltke i det gamle „tyske Kancelli” bruge
en Art Obstruktionstaktik efter moderneste irsk Mønster, — og
hvor karakteristisk for Kristian VIII’s ledeløse Politik, at han
samtidig med Systemskiftet i Hertugdømmerne sørger for at forsyne
sin Kancellipræsident, der især skulde være Manden for at
gennemføre den ny Politik, med en administrativ Stab, der stillede en selv
for hans Energi uovervindelig „sluttet Majoritet” mod det meste
af hvad han vilde.
Alt som Udsigterne til et Brud mellem Kongeriget og
Hertugdømmerne blev mere og mere truende, følte de
slesvigholstensk-sindede Embedsmænd i København sig i bestandig stærkere
Modsætning til deres danske Omgivelser, medens de Modsætninger, der
kunde være mellem dem selv indbyrdes, fik mindre og mindre at
betyde for dem. Dette gjaldt dog kun den „indre Ring”, dem,
hvis absolute Troskab mod den slesvigholstenske Sag, man mente
at kunne stole paa. Hvortil hørte f. Eks. Schleiden, Warnstedt.
Rathgen, Rumohr o. fl., medens allerede Francke var en Smule
suspekt. Dels var han gift med en dansk Dame og havde som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
