Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følge deraf vokset sig omtrent fast i København, dels var
Helstatstanken for ham omtrent lige saa dyrebar som Slesvigholstenismen,
og ban var derfor tilbøjelig til at se med mildere Øjne paa det
aabne Brev af 1846, end det sig en ortodoks Slesvigholstener
anstod. Man var heller ikke fri for at tillægge ham ærgerrige
Fremtidsplaner, der vilde nødvendiggøre adskillige Koncessioner. — Om
Mænd som Karl Moltke og Reventlow-Criminil kunde der fra dette
Synspunkt slet ikke være Tale. Man vidste godt, at de vilde holde
paa Hertugdømmernes Forening og kæmpe til det yderste imod
Ejderdanismen, men skøndt man omgikkes dem under ærbødige
og høflige Former, betragtede man dem dog som mere end halvt
fremmede i national Henseende. En Opfattelse af dem som
egentlige Renegater spores dog ikke.
Schleiden hørte — som det slesvigholstenske Bureaukrati i
København i det hele — ikke til Partiets uforsonligste og mest
fremstormende Elementer. Han saa for grant Farerne ved et Brud
og nærede i sit Hjærte for stor Frygt for de demokratiske
Elementer, der trængte sig saa stærkt frem i Hertugdømmerne, til
ikke at ønske Slesvigholstenismens Sejer hidført ad den fredelige
Overenskomsts Vej, om det end skulde koste visse Indrømmelser. Han
og de andre var jo dog ikke for intet opdragne i det danske
Monarkis bureaukratiske Skole, og de havde i Sandhed ogsaa
personlig kun lært Lyssiderne ved det danske Regimente at kende.
Saa vid en Virkekreds, saa raskt Avancement, saa gode økonomiske
Vilkaar, som de fandt i København, kunde Slesvig-Holsten alene
ikke byde dem.
Det var derfor ogsaa med Vemod, Schleiden og hans
nærmeste Venner hørte Budskabet om Kristian VIII’s dødelige
Sygdom. De havde vel dybt misbilliget hans Politik efter 1846,
men dog paa ingen Maade opgivet Haabet om et Omslag, og
desuden: længere end til Karl Moltke og Reventlow-Criminil mente
de ikke han gik, og de vidste, at han i vid Udstrækning havde
Modstandere fælles med dem selv. Overfor Frederik VII følte de
sig derimod ganske usikre. Man faar af Schleidens Bog et bestemt
Indtryk af den strænge Dom, der i højere Embedskredse — danske
som tyske — fældedes over Tronfølgerens Person. Fra
Statsraads-møder, han under Kristian VIII var kaldet til at overvære,
medbragte saaledes Bluhme et uhyggeligt Indtryk af Kronprinsens
forvirrede og fantastiske Maade at behandle offentlige Anliggender
paa, og da Schleiden efter Tronskiftet udtalte et vistnok ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
