Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han til Svar: „Naa, saa ser vi vel ikke hinanden igen før paa
Valpladsene i Slesvig!" — Mellem de tyske Embedsmænd indbyrdes
synes derimod de vanskelige Tidsforhold at have fremkaldt en
inderligere Sammenslutning end før. Schleiden yder Franckes
Holdning i Foraaret 1848 sin fulde Anerkendelse og siger, at de
tidligere politiske Meningsforskelligheder nu saa godt som ikke
mærkedes mere, og selv med Karl Moltke og Reventlow-Criminil
vekslede han og hans nærmeste Meningsfæller fortrolige
Bemærkninger om Forholdene. Endnu om Morgenen d. 24. Marts, samme
Dag som Flugten, mødte Schleiden de to Grever paa Langelinje
og havde med dem en Samtale, der, saa vidt man kan forstaa,
var baaren af fælles Haab og Frygt.
Om selve Martsbegivenheden lærer Schleidens Bog os ikke
synderlig nyt. Det er jo ogsaa den bedst og alsidigst oplyste
Episode i Danmarks nyeste Historie. Kun er det af Interesse her
at faa autentisk fastslaaet, at de Meddelelser, hvorpaa Droysen og
Samwer har bygget deres bekendte Fremstilling af Ministerkrisens
Historie, væsentlig er hentede fra Schleidens Breve til en Ven i
Holsten. Hidtil har det jo været almindelig antaget, at Francke
var Hjemmelsmanden. Schleiden yder derfor ganske naturligt ikke
noget væsentligt udover hvad der findes i det nævnte Værk. Kun
er det i Memoirerne endnu skarpere .fremhævet, hvor uklar
Stillingen var endnu efter Martsministeriets Dannelse. Endnu om
Morgenen d. 24. Marts vidste hverken Schleiden eller Karl Moltke
og Reventlow-Criminil bedre, end at Francke var afgaaet til Kiel
med Fuldmagt til at sammenkalde Hertugdømmernes Stænder til
et forenet Møde, for derved at bane Vejen til Forsoning. Efteral
Schleiden om Formiddagen samme Dag havde udfærdiget en stor
Del Ekspeditioner til Hertugdømmerne, kom en af hans tyske
Venner, Kraus, omtrent Kl. 12 styrtende ind i hans Værelse i
Kollegiebygningen med de Ord: „Det er afgjort: Danmark til
Ejderen!" — „Saa ved jeg, hvad jeg har at gøre", sagde Schleiden
og greb sin Hat for at gaa. Hans Ven stemmede i med, mens
den netop tilstedeværende Deputerede i Rentekammeret, den
ligeledes tyskfødte Etatsraad Grothusen, faldt ind med et lavmælt:
s Ja jeg ved det ved Gud ikke!" Han blev da ogsaa, medens de
andre nu blot tænkte paa at komme bort. I sin Frygt for at
blive stoppet turde Schleiden end ikke tage sin Kuffert med sig,
men gik i en let Spadserefrakke uden Rejsetøj til Havnen og slap
uhindret om Bord paa Postdampskibet „Skirner", hvor efterhaanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
