- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
329

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teatrene.

Hvor dog de levende „rider hurtigt*! Ja man behøver ikke at gaa i
Teatret for at gøre den Opdagelse. Men ogsaa dér mærker man undertiden,
at nogle faa Hovslag, en Snes eller halvanden af disse Sekunder, som vi kalder
Aar, har gjort det nære fjæmt, det store smaat, det kendte saa besynderlig
fremmed. Som nu f. Eks. forleden, da det kgl. Teater spillede En Kurmetode
igen. Stykket er blot 30 Aar gammelt; det opførtes 1ste Gang d. 27 Novbr. 1861.
Den Gang — og endnu en halv Snes Aar efter — fandt man det „rigt paa
fortræffelige Scener*, baaren af en „fin og elegant Karaktertegning*, isprængt med
„glimrende Satire*. Dets Sprog lød rent i alles Øren, syntes livfuldt kunstnerisk
virkelighedstro. Og nu — ikke engang forstaar man hin Ros længer. Intrigen
synes utroværdig kejtet, „Karaktererne* Scribeske Teater-Maskiner bestænkede
med lidt fortyndet Eau de Romantique, Satiren næsten absolut usatirisk. Man
har af Indholdet det samme tomme eller ferske Indtryk, som man faar, naar
man er vant til vore Dages nøjagtige Efterligninger af Vaaningsrum paa Scenen,
og Tæppet saa pludselig en Aften gaar op for en af det gamle Teaters
Skabilken-Stuer med nøgne Vægge og Gulv og to hestehaarsbetrukne Stole samt et
gul-inalet Bord til Møblement. Og Sproget? For os er del plettet med Germanismer
og Ulydeligheder, overalt karakterløst, stundum (naar det skal udtrykke varme
Følelser) ganske løjerlig skruet. Tag 2den Akts Slutning, hvor den kloge og
fintfølende Dame, som er Hovedpersonen, tror at have sporet Elskov hos en
Mand, som hun hemmelig nærer Godhed for. „Var det Skinsyge?* spørger
hun sig selv. „Skulde dette stolte Hjærte virkelig være fanget?* Hvilke
Udtryk for erotisk Patos! De klinger jo snart ikke en Smule naturligere i
vore Øren end Holbergs „Ak, min hjerte Jomfru, jeg kan ikke se hende uden
Alteration*!

I saa vidt forskelligt et Lys har stakkels 30 Aar stillet „En Kurmetode*!
Skal Stykket kunne synes værdifuldt nu, maa Skuespilkunsten give det et
illusorisk Værd. Eller ogsaa kan maaske Historien, denne bedrageriske Pedant,
forlene det med et Slags Affektions-Værdi. Det er rigtignok en Digression at
paa vise dette; men Læserne vil vel tilgive Digressionen?

Altsaa, Pedanten først! ... Og er det da vitterligt for alle, at Hertz
var en flittig Dramatiker. Lige saa prompte som i sidste Halvdel af forrige
Aarhundrede en respektabel Ægtemand mødte omtrent hvert Aar med mindst
et nyt Barn foran Døbefonten i sin Sognekirke, lige saa prompte mødte Hertz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free