Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra 1827 frem med nye Stykker foran det kgl. Teaters Rampe. Først i det
Øjeblik, da Fru Heiberg (Foraarel 57) forlader Scenen, slappes hans Produktivitet
paafaldende. Hele 1857 opføres intet, hele 58 heller intet nyt Arbejde af ham.
I Efteraaret 59 gaar Fru Heiberg tilbage til Teatret. Hertz markerer øjeblikkelig
Situationen ved (d. 22 Septbr., eller 14 Dage forinden hendes 1ste Optræden)
at indlevere „De Fattiges Dyrehave’. Dog, dette er endnu kun et gammelt
Arbejde, det havde været omarbejdet og indsendt og var blevet forkastet allerede
i Decbr. 45. Og lige saadan er „Besøget i København* gammelt, som kommer
til Opførelse 1860; det staar indført i Teatrets Censurprotokol under 14 Juni 56
og var blot ikke blevet spillet straks paa Grund af Pbisters Vægring ved at
udføre en Rolle. Men endelig, efter paa det nærmeste 5 Aars Pavseren, lægger
Digteren ud paany. I. L. Heiberg er død i Sommeren 1860, og hans Hustru
spiller derefter først Komedie midt i Januar 61. Den 14 April 61 indleverer
saa Hertz „En Kurmetode*. Læg nu i Forbigaaende Mærke til et Par af
Figurernes Udenlandskhed: Tjænestepigen Mary er Mulatinde, og den livslede
Sir Rushdale er Englænder. Det er rimeligt, at begge Figurer kunde minde
Fru Heiberg om et Par Mennesker, som hun (netop „for en seks, syv Aar
siden*) havde truffet sammen med og interesseret sig for under et
Sommerophold ude ved Øresundskysten. Men sikkert maatte de i alt Fald, eftersom de
er Varianter af Lord Howard og hans Tjæner Dick, minde hende om
„Slægtningene*: om det Stykke, hvormed hendes Mand i 1849 havde indledt sin
Virksomhed som Teaterchef. Allerede heri har man altsaa ligesom en Slags
Adresse paa Stykket. Og se derefter paa Hovedpersonerne! Hvem ligner vel
denne Fru Thompson, som nylig er bleven Enke, hun, hvis „muntre Sind* (efter
hendes eget Sigende) havde ofte holdt hendes Mand oppe under „de
Parti-stridigheder*, som han — i et nyt, et hedt Klima — bestandig havde haft at
kæmpe med, og for hvilke han tilsidst var bleven et Offer? Paa hvem kan
Hertz vel have tænkt med denne fantasifulde, livfulde, medfølende og kloge
Dame, — uden paa Fru Heiberg? Og har han ikke formuramet sin egen Uvilje
mod Døgnets politiske Færd, sin egen Lede ved Menneskene og ved Livet, sin
egen Uoplagthed til at tage fat — i Englænderens Figur? Men i saa Fald handler
jo En Kurmetode om Fru Heiberg og Henr. Hertz; Stykket betror os, at hun
— hans Ungdomssværmeri — har spredt hans Melankoli og fyldt ham, den
63aarige, med ny Levelyst og ny Virkelyst! Dette blege Skuespil bliver da
som en af disse visne Buketter, og dets rørende Slutnings-Replik: „Jeg føler det,
De vil formaa (at fylde mig med nyt Liv), min Veninde!* bliver som et af
disse gulnede Kærligheds- eller Hengivenlieds-Breve, som man undertiden kan
finde i Afdødes Gemmer, og som man gærne bliver staaende en Stund og
eftertænksom med i Haanden. Ti skøndt Sagen jo er saa selvfølgelig: der er dog
noget vemodigt bevægende i Eftertanken om, at andre før os har lidt og elsket
og er bleven besjælede med skuffende Ungdom, . . . ganske som i Tanken om,
at andre skal lide og elske og skuffende forynges efter os. . . .
Naa men — — maaske er Historieskrivningen i dette Tilfælde ikke
blot pedantisk, men ogsaa bedragerisk; eller maaske formaar den kun at give
meget faa en ny Interesse for Stykket Des værre da for Stykket, at heller ikke
Skuespillerne hjalp, saa det ret forslog! Det var nu for Resten slemt ogsaa for
de spillende. Ti hvad man end i et givet Øjeblik foretager eller ikke foretager
sig: hvis man ikke faar gammelt til at synes nyt og dødt til at synes levende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
