Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endelig opførte Dagmarteatret Daudets 4 Akts Skuespil En Hindring.
Hindringen er en af hine gamle, hvortil f. Eks. Øhlenschlæger hentyder i
„Hag-barth og Signe*. naar han siger, at „Sorg gør Elskov stærk*. Man har faaet
en ung Pige til at hæve sin Forlovelse ved at bilde hende ind, at hendes
Forlovede maa blive sindssyg; men Sorgen over den store Fortræd, hun dermed har
voldt ham, opflammer hendes Elskov, og hun bliver atter hans. Stykket
skæmmes ved et Angreb paa den moderne Videnskab om Sindssygdomme, et
Angreb, som vilde være perfidt, hvis det ikke var saa selvmodsigende dumt;
ti det træffer sig saaledes, at Videnskabens Repræsentanter (Lægerne) afviser
al uefterrettelig Snak i det omhandlede Tilfælde, medens netop de, der ikke har
den blegeste Anelse om Videnskab, render rundt med Snakken! Ellers er dette
Skuespil — ikke betydeligt, men heller ikke uden Værd. I dets 1. Akt
forekommer en pragtfuld Scene. I „køligt Halvmørke* er der blevet talt reserveret, let
benauet, hele Tiden ligesom under et Tryk af en anet, ublid Skæbne: saa drages
Baggrundens mægtige Portiére til Side, Nizzas straalende Sommersol falder ind
i gyldne Strømme, Kamevalsjubel bruser op, der lyder Elskovs-Serenade, og ind
over Balkonen svinger sig med et Sæt, selv straalende og jublende som Solen
og den glade Fest, han, Elskeren, hvis Fremtids-Skæbne for et Øjeblik siden laa
som Halvkulde og Halvmørke over alle! Hvor dét maatte kunne komme til at
tage sig ud paa Teatret! Ja — hvis alle Skuespillere var Vidunderbegavelser og
ævnede at dæmpe og læmpe sig efter en romantisk Stemning!
Udførelsen var ikke god og ramte ingensteds Digterens Mening. Den
mest forbavsende Afvigelse havde Fru Gjørling — Æren for. Hun spillede den
fornemme Moder til hin unge Mand, der tænkeligvis kan have arvet Sindssyge
efter sin Fader. Moderen har gaaet og gaar i evig Utryghed for Sønnens
Helbred; og nu tilsidst ser det en Dag ud, som om hans formentlige Angest for at
komme til at dele Faderens Skæbne virkelig vil delagtiggøre ham i den! Saa griber
Moderen, i sin yderste Nød, til et heroisk Middel. Hun lyver sig selv det paa,
der i hendes Øjne er det mest oprørende: „Du kan ikke have arvet den Mands
Sindssygdom*, siger hun til Sønnen, „ti han — var ikke din Fader!*
Naturligvis, det er svært at føre dette Paafund frem for et dansk Publikum. Hvis det
ikke gøres sublimt, ved en betagende Fremstilling af den stakkels Moders
uendelige Ømhed og uendelige Forpinthed, saa løber det Fare for at blive ækelt.
Gætter man imidlertid, hvordan Fru Gjørling besejrede Vanskeligheden? Hun
tog Paafundet komisk! hun rykkede frem med det, saa Folk lo,––––ganske
ligegyldig for, at dermed blev Moderens Karakter gjort meningsløs, hele
Situationen blev meningsløs, og selve den paagældende Scenes store Effekt
(nemlig Moderens tragiske Ofren sig) blev totalt forspildt. Frejdig brækkede
hun Fjederen ud af Urværket, — ja! hvor saa et Ur gaar henrivende godt!!!
Alle som én tog de spillende for tungt, for sindigt, for „dansk* paa
deres Roller. De havde fuldstændig glemt, al Daudel (som de fleste af hans
Figurer) er fra Syd-Frankrig, fyrigere altsaa end den fyrigste Italiener. Frk.
Hornemann drev det sandelig endog til at forvandle en Frøken fra Montpellier
til noget af det langsommeligst „indadvendt kvindelige*, som i Hast lurde kunne
opdrives i Samtlige Præste- og Forpagtergaarde udi den Provins Jylland. Den
eneste, i hvem der dog altid var nogen Fart, var Hr. Martinius Nielsen som
Elskeren Didier. Rigtignok var Farten hverken den retle eller tilstrækkelig: ti
Didier der er begejstret, eksalteret, lutter Flamme, bør spilles saadan, saa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
